INDHOLD

0. REGLER OG PENSA

1. PRAKTISKE RÅD

2. LUDUS

3. VIA LATINA

4. CATULLUS

5. PHAEDRUS

6. VULGATA

7.BAYEUX-TAPETET

8. CAESAR

9. TVÆRSPROG.
 RAPPORT OM UNDERVISNINGS-
PROJEKT 1998-2001

OVERSÆTTELSES-TEKNIK : LATIN – DANSK.

Translatio studii

På første side af mine små ’ordbøger’ til hver tekst, har jeg angivet hvad der menes med en ordklasses grundform. Man skal finde grundformen for at slå op i en ordbog. Det gælder også i moderne ordbøger.(Brugsanvisning står forrest i ordbogen!)

Ved ord-undersøgelserne finder I ud af

• hvilken ordklasse hvert ord tilhører (samme på latin og dansk), og dets bøjningsmønster, derefter
• hvilken form (ofte: endelser) ordet står i i teksten. (Find bøjningsmønstret i grammatik/ plastmappe for nominer!).

Man skal gå ud fra ordets grundform.

Den form/ endelse ordet har i den latinske tekst, fortæller jer, hvilket  led ordet er i sætningen; på latin og dansk skal ordet være samme slags led (i hvert fald ved den første oversættelse), men ord-stillingen er forskellig.

Altså: subjekt = subjekt; verbal = verbal; direkte objekt = direkte objekt ... etc. I skal altså også analysere jeres danske oversættelse, ellers går det helt galt.

Det  bliver ofte nogle knudrede sætninger på dansk; man må gerne gengive meningen på friere dansk; man skal bare kunne forklare, hvad det er man laver om på!!!!

-oOo-

Papiret ’Syntaktisk analyse’(som alle elever har i en plastlomme) angiver i ganske kort form,

• at verbal(-led)  skal være en finit form af et verbum (dvs med personendelse = implicit subjekt).

• at subjekt altid findes implicit i verbal-endelsen (= person- og tal-endelse), og at subjektet nogle gange også kan være et substantiv med tilhørende pronominer, adjektiver etc., eller et pronomen, i nominativ. NB! Infinitiv (verbalsubstantiv) kan også være eksplicit subjekt : eksempel: at svømme er dejligt.

• at subjekt (implicit og eksplicit) + verbal tilsammen danner nexus.

• at subjektsprædikat kun findes, hvis verballeddet er en finit form af at være = ’esse/sum’, og at subjektsprædikatet skal stå i nominativ og i samme køn og tal som subjektet.

• at apposition er et led, et eller flere ord, der uden overgang knyttes direkte til et andet ord for at forklare dette; står i samme kasus, køn og tal som dette ord: eksempel: Milena Sumeiaque, discipulae,  in 1.a sunt = M og S, skoleelever, er i 1.a/ vulpes, fame coacta, uvam appetebat = ulven, tvunget af sult, søgte en drue.

• at direkte objekt = akkusativobjekt = genstandsled er et substantiv med tilhørende pronominer og adjektiver, eller et pronomen i akkusativ
  NB! Infinitiv (verbalsubstantiv) kan også være direkte objekt : eksempel: jeg elskerat svømme .

• at indirekte objekt = dativ objekt = hensynsled er et substantiv med tilhørende pronominer og adjektiver, eller et pronomen  i dativ; det oversættes med til/ for + substantivet.

• at adverbial(-led) kan være 1) en præp + subst. 2) et substantiv i akk eller abl. 3) et adverbium. Adverbial(-led) angiver:

1. tid/sted: lokativ-adverbial . (eks: in villa / Romam = til Rom, hoc loco = på dette sted/ nunc = nu).

2. middel/ måde/ grund/årsag: instrumental-adverbial. (eks: cum leone = med løven/fictis fabulis = ved hjælp af opdigtede historier; hoc modo = på den måde/sic = således)

3. adskillelse: separativ-adverbial  ( de fenestra = fra vinduet/ domo = hjemmefra/ unde = hvorfra

• at genitiv (som regel) ikke er et selvstændigt led, men hæftes på et andet led for at angive ejerforhold/ en del af; oversættes –s eller ’af’. (eksempel: veritatis viribus= på grund af sandhedens kræfter).

• at konjunktional (-led) er et bindeord, der knytter to sideordnede led eller sætninger sammen: parataktisk konjunktional , eller der knytter en led/bisætning til en hovedsætning: hypotaktisk konjunktional. Se udleverede lister over konjunktioner!

Retur til forsiden