Ada Prebensen
Lindebugten 46, 2500 Valby
+ 45 3616 0295
ada@prebensen.net

Koranen, Sura 19, 16-38

Skriv i bogen (Koranen) om Maria, hvordan hun forlod sin egne og gik til et sted mod øst.
Hun skærmede sig for deres blikke. Jeg sendte min budbringer (englen Gabriel/Jibriel) til hende. Den antog for hende en mands skikkelse fuldendt i alle måder.
Hun sagde: Jeg søger tilflugt mod dig hos Herren, den Barmhjertige, om du frygter Ham...
Englen svarede: Jeg er kun Herrens budbringer, sendt for at bebude dig en retbåren søn.
Hun spurgte: Hvorledes skulle jeg få en søn? Ingen mand er kommet mig nær, og jeg er ingen skøge.
Englen svarede: Så skal det blive. Herren har sagt: Dette er let for mig. Og barnet skal være et tegn fra mig til menneskene og et bevis på min nåde. Sådan et det alt bestemt.
Hun blev frugtsommelig og fjernede sig bort (i.e. til Bethlehem)
Da veerne kom, var hun var nær et palmetræs stamme. Hun udbrød: Gid at jeg var død og forsvundet i evig glemsel!
Da råbte en stemme under hende: Fortvivl ikke. Herren har ladet en kilde springe ved din fod.
Ryst også palmen, og de modne dadler vil falde ned til dig.
Spis og drik, og trøst dig; og hvis du møder et menneske, da sig: Jeg har lovet Herren, den Barmhjertige, at faste og forsage; og jeg vil ikke i dag tale til noget menneske.
Hun bar barnet til sine slægtninge i sine arme. De sagde til hende: Oh, Maria! du har gjort en forunderlig gerning.
Oh du Arons søster! din fader var ingen skørlevner og din moder ingen tøjte.
Maria pegede på barnet: Hvorledes, sagde de, skal vi tale til et svøbelsesbarn?
Barnet sagde: Sandelig, jeg er Herrens tjener; han har givet mig skriftens ord og har gjort mig til sin profet.
Herren har velsignet mig overalt hvor jeg færdes; han har pålagt mig at bede og give almisse så længe jeg lever.
At være from mod min moder; og aldrig oprørsk og frafalden.
Fred skal være med mig fra den dag jeg fødtes, til den dag jeg skal dø og den dag jeg skal opstå igen.
Sådan er Jesus (Iesa), Marias søn. Dette er sandheden, men for mange genstand for tvivl og strid.
Herren kan ikke have sønner. Herren, den Ophøjede, beslutter. Han siger: Bliv! Og det Han beslutter, bliver til.
Gud er min og jeres Gud. Pris Herren. Det er den rette vej.
De vantro sekter veg bort fra vejen. Ve de vantro, når den store dag kommer.
De vil få at se og høre den dag, de står foran mig. Men i dag er de vildfarne og på afveje.

(Tilbage)