Ada Prebensen
Lindebugten 46, 2500 Valby
+ 45 3616 0295

ada@prebensen.net

INDHOLD

0. REGLER OG PENSA

1. PRAKTISKE RÅD

2. LUDUS

3. VIA LATINA

4. CATULLUS

5. PHAEDRUS

6. VULGATA

7.BAYEUX-TAPETET 

8. CAESAR

9. TVÆRSPROG.
 RAPPORT OM UNDERVISNINGS-
PROJEKT 1998-2001

 

 Catullus: Carmina

GRAMMATISKE OPLYSNINGER & GLOSER

Til Gloser


Grammatiske oplysninger

Her ser du de oplysninger der kan stå ved de forskellige ordklasser:

Substantiver:  køn, samt bøjningsmønster: 1-5. Hvis nominativ og stammen er forskellig, angives stammen i parentes. Eksempel: homo (homin-), m3

Adjektiver: bøjningsmønster: 1-3, evt stamme i parentes. Eksempel: intellegens, adj3 (intellegenti-)

Pronominer: pronomenstype, samt bøjningsmønster ofte = adj1-2 (undtagen i genitiv: -ius og dativ: -i). ’m, f og n’ i nominativ angives. Eksempel: ille, illa, illud, dem pr

Angående q-pronominet:  qui/quis, quae/qua, quod/quid

  • relativt: som, der; efter punktum/semikolon: han/hun/den/det som.
  • indefinit: en eller anden, et eller andet.
  • interrogativt : hvem, hvad, hvilken/-t .

Verber: bøjningsmønster: vb1-4, plus en eller flere af nedenstående oplysninger:

  • deponent (passiv form og aktiv betydning),
  • transitivt (verbet konstrueres normalt med direkte objekt),
  • intransitivt (verbet konstrueres ikke med direkte objekt)
  • uregelmæssigt verbum angives med hovedtiderne: præsens 1.pers.sing., perfektum 1.pers.sing., ppp (-tus, vbadj1-2) og infinitiv. Eksempel: fero, tuli, latus, ferre vb3 ur

Konjunktioner:

  • parataktiske (sideordnende)
  • hypotaktiske (underordnende, indleder ledsætninger).

 

 Gloser

 

Catullus. Carmen III. Lugete, O Veneres

 

a, ab præp m. abl

fra

abstuli se aufero

 

ad præp m. akk

til

amo vb1 tr

jeg elsker

at para konj

men

au-fero, abs-tuli, ab-latus, au-ferre vb3 ur tr

jeg røver, stjæler

bellus adj1-2

smuk (et adj eller pron i neutrum plur kan underforstået angive 'ting', ’bella’ smukke ting -> noget smukt)

bene adv

godt

circum-silio vb4 intr

jeg hopper omkring

Cupido (Cupidin-) m3

Amor, Eros, erot, amorin (kærlighedsgud)

deliciae f1 pl

øjesten, kæledægge

devoro vb1 tr

jeg æder, sluger

domina f1

herskerinde

eo vb ur intr (præsens: eo, is, it, imus, itis, eunt; præsens infinitiv: ire)

jeg går

et para konj

og

facio, feci, factus, facere vb3 tr

jeg gør

factum n2

gerning

flendum n2(v. 18:  gerundium -> den bøjede inf)

at græde

fleo, flevi, fletus, flere vb ur 2 intr

jeg græder

gremium n2

skød

homo (homin-) m3

mand, menneske

huc adv

her, herhen

ille, illa, illud dem pron (gen: -ius, dat: -i)

han, hun, denne, dette

illuc adv

der, derhen

ipse, ipsa, ipsum pron adj1-2

selv (vers 7: ipsa bruges substantiveret:  sin egen = sin herskerinde)

iter (itiner-) n3

vej

lugeo vb2 tr

jeg sørger

male adv

dårligt, slet, ondt

malus adj1-2

ond

mater (matr-) f3

moder

mihi (dativ af pers pron: ego, me, -, mihi, me)

mig

mellitus adj1-2

honningsød

meus poss pron adj1-2

min, mit etc

misellus adj1-2, (diminutiv til miser)

stakkels lille

modo - modo adv

snart - snart

morior, mortuus est, mori vb3 dep intr

jeg dør

moveo vb2 tr

jeg bevæger

nam para konj

for, thi

nec = neque para konj

og ikke

nego vb1 tr

jeg nægter, siger at … ikke (m. AKK +INF som dir obj) (negant ’-nt’= man)

norat (norat = noverat) se nosco

(plusquamperfektum: jeg havde lært at kende = jeg kendte)

nosco, novi, notus, noscere vb3 tr

jeg lærer at kende (i perf: jeg har lært at kende = jeg kender)

nunc adv

nu

ocellus m2 (diminutiv til oculus)

lille øje

oculus m2

øje (står i abl, fordi quam er udeladt efter plus. ->andet sammenlign.s led uden quam står i ablativ)

omnis adj 3

enhver (i pl: alle)

opera f1

arbejde, gerning, indsats

Orcus m2

underverden, hades

passer m3

spurv

per præp m. akk

ad, gennem

pipio vb1 intr

jeg pipper

plus adv

mere

puella f1

pige

quam adv, efter tam

som, end

quantum n2

hvor stor en mængde, hvor meget; ’så meget som’

-que para konj

og

quem se qui

 

quemquam indef pron (akk), se: quisquam

 

qui/quis, quae/qua, quid/quod->

q-pronominet

1.relativt som/der; linie 11: ‘overgangsrelativ’= denne  2. interrog. hvem/hvad/hvilken,-t.  3. indef. en eller anden /et eller andet

quis-quam, q-pron, indef pron,

nogen, en eller anden

red-eo vb ur intr, se: eo

jeg vender tilbage

rubeo 2 vbintr

jeg er rød, rødmer

se, sese refl pron

sig

sed para konj

men

sit (præsens konjunktiv), se sum

'gid det må være'

solus adj1-2

eneste

suam - que, se: suus og  -que

(lægger sig til ipsam)

sum vb ur intr

jeg er, eksisterer

suus poss pron adj1-2

sin, sit, hans, hendes

tam - quam adv

så - som

tenebrae f1 pl

skygger, mørke

tenebricosus adj1-2

dunkel, mørk

turgidulus adj1-2

opsvulmet

tuus poss pron adj1-2

din, dit etc

unde adv

hvorfra

usque adv

uafbrudt

Venus (Vener-) f3

Venus (gudinde for kærligheden)

venustus adj1-2

elskelig, smagfuld

vobis, se

 

vos pers pron

I, jer

 

 

Catullus. Carmen V. Vivamus, mea Lesbia

 

aestimo vb1(m. gen), (v.3 præsens komjunktiv)

jeg vurderer til; ('lad osvurdere’)

alter pron/adj

anden, andet

amo vb1 (v 1 præsens komjunktiv)

jeg elsker, ('lad os elske’)

as m3

en as (mindste mønt-enhed i Rom)

atque para konj

og

basium n2

kys

brevis adj3

kort

centum

100

con-turbo vb1

jeg bringer i uorden, sletter

cum hypo konj

når

dein(de) adv

dernæst, så

do, dedi, datus, dare vb1(v.7 imperativ)

jeg giver

dormio vb4 (v. 6 gerundiv vbadj1-2)

jeg sover, (’som skal soves’)

facio, feci, factus, facere vb3 (v.10 fut perf)

jeg gør, laver

ille, illa, illud dem.pron1-2

han, hun, den, det etc

in-video, -vidi, -visus, -videre vb2

jeg ser skævt til, 'sender onde øjne', misunder, jnf: to envy

lux (luc-) f3

lys

malus adj 1-2

ondsindet

meus poss pron1-2

min. mit etc

mi (vokativ), se meus

 

multus adj1-2

megen, meget

ne hypo konj ( + verbal i konjunktiv)

for at ikke

nobis, se nos

 

nos pers pron (nom + akk pl)

vi, os

nox (noct-) f3

nat

oc-cido, -cidi, -casus, -cidere vb3

jeg går ned

omnis pron/adj3

al, -t, hel, -t, etc

perpetuus adj 1-2

evig

pos-sum, potui, - , posse vb ur

jeg kan

qui/quis, quae/qua, quid/quod->

q-pronominet

1.relativt som/der.  2. interrog. hvem/hvad/hvilken,-t.  3. indef. en eller anden /et eller andet

red-eo, -i(v)i, -itus, -ire vb4 ur

jeg vender tilbage

rumor m3

snak, rygte, 'mumlen'

scio, scivi, scitus, scire vb4

jeg ved, kender (underforstået: antallet af kys); (m. AKK+INF som dir obj)

secundus num. adj1-2

anden, andet 

semel adv

een gang

senex (sen-) m3

gammel mand

severior, -ius adj3 (v.2 komparativ til severus)

temmelig streng, puritansk

sol m3

sol

tantum n2

så stor en mængde, denne mængde (+artens gen)

unus num. adj1-2 (gen:: -ius, dat: -i)

en, et, eneste

usque adv

uafbrudt

vivo, vixi, victus, vivere vb3 (v. 1 præs. konj);

jeg lever, (’lad os leve’)

 

 

Catullus. Carmen VIII. Miser Catulle, desinas ineptire

 

Bemærk hvordan Catul skiftevis omtaler sig selv i 1. person plur., taler til sig selv i 2. person sing, omtaler sig selv i 3. person sing. Det er karakteristisk for Catul at lege med synsvinklerne, især når han er ved at ’gå ud af sit gode skind’.

Vers 1-4. Catul taler opfordrende til sig selv i præsens konjunktiv, 2 pers sing og om pigen i 3. person sing.

Vers 5. Catul taler om sig selv i 1. person plur.

Vers 7-11.  Catul taler til sig selv i 2. person sing og i imperativ og omtaler pigen i 3. person sing.

Vers 12 - 18. Catul taler nu til pigen i 2. pers sing og omtaler sig selv i 3. pers sing.

Vers 19. Catul taler atter til sig selv i vokativ, og i imperativ.

 

 

ad-eo, -i(v)i, -itus, -ire vb ur (v. 16 futurum)

jeg går hen til, opvarter

adibit, se ad-eo

 

amo vb1 tr (v. 5 ppp=vbadj1-2)

jeg elsker

at para konj

men

basio vb1 tr

jeg kysser

bellus adj1-2

smuk

candidus adj1-2

skinnende hvid

cui q-pronominet her interrog.se quis

 

cujus q-pronominet her interrog.se quis

 

cum hypo konj

når

de-sino vb3 tr

jeg holder op med

de-stinatus adj1-2

'fattet', beslutsom

dico vb3 (v.17: diceris med langt 'e': fut passiv)

jeg siger

doleo vb2 tr

jeg lider

duco vb3

jeg fører (vers 4 )

jeg anser for (vers 2: præs. konjunktiv: ’du skal anse’. ’(id) quod vides perisse’ er dir.obj. for ’ducas’),

esse præsens inf, se sum

 

et para konj

og

fio, factus sum, fieri vb3 halvdep intr ( form: præsenstammen er aktiv, perfektum og infinintiv er passiv; betydning : aktiv)

det/ nogle ting sker ( i 3. person upersonligt)

fugio vb3 tr, intr

jeg flygter, undviger (’quae fugit’ har som korrelat et underforstået: eam = hende; ’eam quae fugit’ er dir obj for sectare)

fulgeo, fulsi, - , fulgere vb2 intr;

(fulsere = fulserunt)

jeg stråler

iam adv

nu, længere

ibi adv

dèr

id, af is, ea, id, dem pron

han, hun, den, det etc

ille, illa, illud demon pron

han, hun, den, detetc

impotens (impotent-) adj3

afmægtig

in-eptio vb4 intr

jeg er tåbelig

invitus adj1-2

modvillig, uvillig (invitam er obj.præd. for  te rogabit)

iocosus adj1-2

munter (adj/pron i neutrum plur kan angive : ’… ting'; ’jocosa’-> muntre ting -> noget muntert)

iam adv

nu, længere

labellum n2, (diminutiv af: labrum)

lille læbe

maneo vb2

jeg er tilbage

mens (ment-) f3

sind (cf fransk: obstinément)

miser adj1-2

stakkels, elendig

mordeo vb2 tr

jeg bider

multus adj 1-2

megen, -t

nec/ neque para konj

og ikke

nobis pers pron, se nos

 

nolo (=non volo), nolui, - , nolle vb ur; (v. 9: imperativ)

(v.7: jeg vil ikke, siger nej til, (v.9): ’du må ikke’)

nos pers pron

vi

nulla, se nullus

(v. 14) frit oversat 'overhovedet ikke')

nullus pron/adj1-2

ingen, -t

nunc adv

nu

ob-duro vb1 intr

jeg gør mig hård

obstinatus adj1-2

stædig

perditus (v.2): ppp=vbadj1-2, se perdo

obj.præd.til ’quod vides perisse’

per-do, -didi, -ditus, -ere vb3 tr

jeg mister, taber

per-eo, - i(v)i, -itum, -ire vb4 ur intr, se eo (v.2: perisse perf inf. aktiv)

jeg går tabt

per-fero vb3 ur tr (vers 11 imperativ)

jeg holder ud, gennemfører

perisse se per-eo

 

puella f1

pige

quae  q-pronominet, rel + interrog pron. se qui og quis

(v.7: rel pron, neutr plur akk.

v. 10: rel pron fem sing nom , quae = underforstået eam’ quae=’hende som’

’eam quae fugit’,’hende som flygter’ er dir obj for sectare;

v. 15: interrog.pron)

quantum n2

hvor stor en mængde, hvor meget; ’så meget som’

quem  q-pronominet, rel pron. se qui

 

qui, quae, quod, q-pronominet. rel pron (har i genitiv: cuius, og i dativ: cui)

som, der; etc

 

quis/qui, quae, quid/quod. q-pron. interrog. pron (har i genitiv: cuius, og i dativ: cui)

hvem, hvad, hvilken, hvilke;t i gen: hvis etc

quo adv

derhen hvor

quod -> q-pronominet. Se qui rel pron

(v.2: quod = underforstået ’id’ quod ’det som’;

’id’ quod vides perisse’ er dir obj for ducas

’quod’ er AKK i en AKK+ INF der står som dir obj for vides)

quondam adv

engang

quoque adv (forstærker 'tu')

også , ’heller ikke’

re-quiro vb3 tr (v.13 fut)

jeg opsøger, leder efter

rogo vb1 tr (linie 14: fut passiv)

jeg spørger, inviterer ud

scelestus adj1-2

forbryderisk, 'ulyksalig'

sector vb1 dep (v.10 imperativ)

jeg jagter, løber efter (vers 10: dir obj for sectare er: eam (underforstået) quae fugit’= hende som flygter)

sed  para konj

men

sol m3

sol

sum vb ur

jeg er, eksisterer

te pers pron 2. pers; se tu

 

tibi pers pron 2. pers; se tu

 

tu pers pron 2. pers

du

tum adv

dengang

vae interjektion

ve! ak!

valeo vb2 intr (v. 12 imperativ)

jeg har det godt, (’hav det godt, farvel!)

ventito vb1 intr

jeg kommer ofte

vere adv

sandelig

video, vidi, visus, videre vb2 tr

jeg ser, syner, (i passiv) ses, synes

vita f1

liv

vivo vb3 intr (v. 10: imperativ)

jeg lever 

volo, volui, - , velle; se uregelmæssige verber)

jeg vil

vult se volo

 

 

 

CATULLLUS. Carmen XIII. Cenabis bene

 

accipio, accepi, acceptus, accipere vb3 tr (v.9 futurum)

jeg modtager

amor m3 (bruges også i plur)

kærlighed

apud præp m. akk

hos

aranea f1

spindelvæv, edderkop

atque para konj

og

at-tuleris af af-fero (ad-fero), at-tuli, al-latus, af-ferre  vb ur tr(ad -> at-,/ al-,/af-)

jeg bringer

bene adv af bonus adj1-2

godt

bonus adj1-2

god

cachinnus m2

latter

candidus adj1-2

skinnende hvid -> smuk, dejlig

cena f1

middag

ceno vb1 intr

jeg spiser til middag

contra adv

til gengæld

cum hypo konj

når (verbal i indik), da (verbal i konj)

cum præp m. abl (står ofte bag det ord, som det styrer)

med

Cupido (Cupidin-) m3

Cupido, erot, amorin, (kærlighedsguden)

dabo, se do

 

deus m2, i plur di

gud

di, se deus

 

dies, (diei) m5

dag

do, dedi, datus, dare vb1 ur tr

jeg giver

dono vb1 tr

donarunt = donaverunt

jeg giver

ego pers pron

jeg

elegantior, -ius adj3 (komparativ af elegans adj3 )

mere udsøgt, mere elegant

et para konj

og

Fabullus m2, (v. 13: vokativ)

navnet på en ven af catul

facio, feci, factus facere vb3 tr (v. 14 præsens konjunktiv)

jeg gør, laver (’skal gøre’)

faveo vb2 intr (styrer dativ)

jeg begunstiger, er gunstigt stemt mod

haec demon pron; se hic

(v.6 adj/pron i n pl kan angive ‘…ting’-> disse ting ’dette’)

hic, haec, hoc demon pron

han, hun, denne, dette etc

inquam ufulds.vb ur;

jeg siger/ siger jeg (bruges "indskudt" i replikker)

magnus adj1-2

stor

me pers pron;, se  ego

 

merus adj1-2

ublandet, ren

meus poss pron 1-2

min, mit etc

mi pers pron; se ego (vers 1: vokativ)

 

nam adv

thi, for, nemlig

nasus m2

næse

non adv

ikke

noster pos pron1-2

vores -> 'min'

olfacio, olfeci, olfactus, olfacere vb3 tr (v.13 fut)

jeg lugter

omnis adj3

al, hel etc

pauci adj1-2, bruges i plur

få, ikke mange

plenus adj1-2

fuld af (det noget er fuldt af, står i genitiv: artens genitiv)

puella f1

pige

-que para konj

og

qui/quis, quae/qua, quid/quod; q-pron

1.relativt som/der; linie 11: ‘overgangsrelativ’= denne  2. interrog. hvem/hvad/hvilken,-t.  3. indef. en eller anden /et eller andet

quid q-pronominet, interr pron; se qui

 

quod q-pronominet, se qui rel pron

(v.13, brugt efter punktum eller semikolon, oversættes rel pron med et demon pron og kaldes 'overgangsrel.')

rogo vb1 tr

jeg beder, spørger (den man spørger, er direkte objekt)

sacculus m2

sæk, pengepose, pung

sal (sal-) m3

salt

sed para konj

men

seu = sive para konj

eller

si hypo konj

hvis

sine præp m. abl

uden

svavior, -ius adj3 (komparativ af svavis adj3)

behageligere, lifligere

te pers pron; se tu

 

te(-cum) pers pron; se tu

 

tibi pers pron; se tu

 

totus adj1-2

hel, al, udelukkende

tu pers pron

du

tuus possessivt pron1-2

din, dit etc

unguentum n2

salve, velduftende olie, parfume

ut hypo konj

om at

-ve para konj

eller

Venus (Vener-) f3

Venus (kærlighedsgudinden)

venustus adj1-2

yndig, skøn, substantiveret: 'kære ven'

vinum n2

vin

 

Catullus. Carmen XXXIV. Dianae sumus

 

Diana var en romersk gudinde med tilknytning til skoven og månen og dermed også til kvinder, hvis menstruationscyklus på ca 28 dage forbindes med månen, og endelig til frugtbarhed.

I dette digt har Diana tilnavne og egenskaber som hun har overtaget fra Juno, en gammel og betydningsfuld romersk gudinde der igen har overtaget sine forskellige hverv fra ældre lokale gudinder: ’Juno Lucina’ der hjælper barnet ud i lyset, Juno Trivia der beskytter rejsende ved korsvejen.

Efterhånden blev Diana opfattet som en romersk udgave af den græske gudinde Artemis og blev derfor også gudinde for jagt, den vilde natur og uskyld.

Mange lidt selvmodsigende opgaver, må man sige

 

Den græske myte lyder således:

Zeus er gift med Hera (himlens dronning), og har titanen*) Leto som elskerinde; Leto føder Zeus' børn, tvillingerne Artemis og Apollon, på den græske ø Delos. Den jaloux Hera havde ellers forbudt alle egne at lægge jord til fødslen, men hun havde glemt den lille ø Delos, der venligt har tilbudt den fødende Leto plads i skyggen af et oliventræ.

De romerske gudenavne i myten er:

Ju-piter  (egtl. Jove pater: fader Jove) er gift med Juno og har Latona som elskerinde. Tvillingerne er Diana og Apollo.

 

*) titanerne var en guderace udgået fra 6 sønner af jordgudinden Gaia og himmelguden Uranos.

 

 

 

agricula m1 (v.19 genitiv)

bonde

amnis f3

bæk

annuus adj1-2

årlig (lægger sig til iter)

antique adv

fra gammel tid

Apollo (Apollin-) m3

guden for lys, kunst og lægekunst

bonus adj1-2

god

cano vb3 tr (v.4 præsens konjunktiv)

jeg besynger (’lad os besynge’)

cursus f4

løb, forløb

dea f1

gudinde

Delius adj1-2

fra øen Delos (Grækenland), delisk

de-pono, -posui, -positus, ponere vb3

jeg lægger ned, føder

Diana f1

 

dicta, ppp=vbadj1-2, se dico

 

dico, dixi, dictus, dicere vb3

jeg kalder, siger,

doleo vb2 (v.13ppa=vbadj3)

jeg lider, føler smerte

domina f1

herskerinde

ex-pleo vb2

jeg (ud)fylder

fides f5

beskyttelse

fores (v.9 imperf konjunktiv), se sum

('for at du kunne blive')

fruges m3 pl

afgrøder

gens f3 (gent-)

folk,’Romuli gens’:Romulus’ folk -> det romerske folk

in præp m akk/abl

ind i, til /inde i, i, på

integer (integr-) adj1-2

uberørt, ugift

iter (itin-) n3

vej, gang, ’iter annuum’

Jovis (Jov-) m3 (Jovis: nom + gen sing)

Jup-piter (Iove-pater)

Latonia f1 (af Latona=Leto)

barn af Leto, Leto-barn

Lucina f1

fødselsgudinden, Lucina er et af Junos tilnavne

lumen n3 (lumin-)

lys

luna f1

måne

magnus adj1-2

maximus adj1-2 (superlativ af magnus)

stor

’den mægtigste Jupiters’

mater (matr-) f3

moder

maximus adj1-2; se magnus

 

menstruus adj1-2

månedlig

metior 3 vb dep

jeg udmåler

mons (monti-) m3

bjerg

nomen (nomin-) n3

navn (se: 'sis')

nothus adj1-2

uægte (fordi månens lys kun er en refleksion af solen)’notho lumine’

oliva f1

oliventræ

ops (op-) f3

rigdom, bistand

placeo vb2; (bruges upersonligt med et dativobj tilknyttet)

jeg behager (placet mihi: det behager mig, 'jeg kan lide')

potens (potent-) adj3

mægtig

pro-genies f5

afkom

prope præp m akk

nær

puella f1

pige

puer (puer-)m2

dreng

puer-pera f1

børne-føder, moder

quam q-pronominet, rel; se qui

 

-que para konj

og

qui/quis, quae/qua, quid/quod; q-pron

1.relativt som/der; linie 11: ‘overgangsrelativ’= denne  2. interrog. hvem/hvad/hvilken,-t.  3. indef. en eller anden /et eller andet

qui-cum-que rel pron (v. 21 abl):

hvilken/hvilket som helst som

reconditus adj1-2

skjult

Romulus m2

byen Roms grundlægger; Romuli gens: Romulus’ folk-> det romerske folk

rusticus adj1-2

landlig

saltus m4

skovklædt bjergkløft

sanctus adj1-2

hellig, helliget

silva f1

skov

sis (v. 21-22: præsens konjunktiv)  se sum,

jeg er ('gid du må være'. V. 21-22: forslag til ordstilling: sis sancta, quocumque nomine tibi placet, …

soleo, solitus sum, solere vb2 halvdep

jeg plejer

sono vb1 (vers 12: ppa= vbadj3)

jeg lyder, klukker

sospito vb1;(vers 24: konjunktiv om ønske)

jeg frelser, bevarer, ’gid du må..’

sum, fui, -, esse vb ur

jeg er, bliver

tectum n2

tag

Tri-via f1

korsvej, vejkryds, tilnavn til Juno

tu pers pron

du

ut hypo konj (linie 23: m indikativ)

sådan som

ut hypo konj (linie 9 m. konjunktiv))

for at

virens (virent-) adj3

som er grøn, grøn

 

 

CATULLUS. Carmen XI. Furi et Aureli

  P gr a omtalen af Caesars togt til England (v 11-12) kan digtet ikke være skrevet før år 55 f Kr.

  Gaius Julius Caesar, 102-44 f. Kr. Danner sammen med Pompeius og Crassus i 60 et triumvirat (=tremandskommission). Consul i 59 og 56. Erobrer Gallien i 58-51. Med sin romersk-galliske hær går han sydpå og overskrider Rubicon (flod i Norditalien som ingen feltherre måtte overskride med sin hær) og udløser derved borgerkrigen 49-45. Slår Pompeius ved Pharsalos og forfølger ham til Ægypten. Han indsætter Cleopatra på Ægyptens trone. Herefter hersker han over Romerriget som diktator (consul for livet). Han etablerer orden og gendanner Statens institutioner. Han støtter sig til og favoriserer folket. Han myrdes af aristokrater i Senatet i 44.

Så er det helt slut mellem Catul og Lesbia! Lesbia synes at have forsøgt en tilnærmelse til Catul gennem 'vennerne' Furius og Aurelius. Disse to personer præsenteres - nok lidt ironisk - som venner der er parate til når som helst at ledsage Catul rundt i den da kendte verden - som Catul herved får lejlighed til at brede ud for læserens fantasi - . En tjeneste mere, vil Catul dog lige bede vennerne om at vise ham, nemlig at fortælle Lesbia at det er slut med deres kærlighedsforhold.

Digtet begynder som en besyngelse af venner på rejse i det storslåede romerske rige og ender på det groveste i ´privaten’

  Strukturen i digtet:

Furi et Aureli, omnia haec,…, temptare simul parati (v.14),

Subjekt

  nuntiate (v.15)

verbal

  pauca non bona dicta (v. 15-16)

direkte objekt

  meae puellae (v. 15)

indirekte objekt

  sive (Catullus) penetrabit in:

  •  Indos,
  • Hycanos
  • Arabas,
  • Sacas,
  • Parthos,
  • Aequora

sive (Catullus) gradietur trans:

  ’Vor store Caesars sejrsmonumenter’, dvs.1. Rhenum, 2. horribile aequor (Nordsøen), og 3. ultimos Britannos; steder som hver på sin måde kunne minde om Caesar, der i år 55 gik over Rhinen og samme år gjorde sit første togt til England. Catul ironiserer over disse heltegerninger.

 

aequor (aequor-) n3 (v.8 poetisk plur)

flade, havflade

Altus adj1-2

høj

amo vb1 tr (v.19 ppa = vbadj3)

jeg elsker

amor (amor-) m3

kærlighed

ante adv

før

Arabes, m3 pl ( -as: græsk akk)

arabere

aratrum n2

plov, 'praetereunte aratro'

bonus adj1-2:

god

Cado, cecidi, casus, cadere vb3 intr

jeg falder

caeles, caelitis adj3

himmelsk, heraf substantivisk: gud

caelites m pl

de himmelske ->guderne

Caesar (Caesar-) m3

Julius Caesar, 102/101-44 f. Kr.

coloro vb1 tr

jeg farver; Nilen farver Middelhavet med sit slam.

comes (comit-) m3

ledsager

complector, complexus sum, complecti vb3 dep tr

jeg omfavner (complexa: ppp=adj1-2 af deponent verbum er aktiv:’omfavnende’ eller ’havende omfavnet’)

culpa f 1 (v.22: ablativ)

skyld

Cum præp m abl

med

Dicta; dictus (ppp=vbadj1-2); se dico

dicta, (adj/pron sat i n pl kan betyde ’… 'ting'->’sagte ting’-> bemærkninger, ord;

dico, dixi, dictus, dicere vb3 tr

jeg siger

pauca non bona dicta

'nogle få ikke gode ord'

Eous adj1-2

orientalsk

extremus adj1-2

fjernest; 'ved verdens ende'.

fero, tuli, latus, ferre, vb ur tr (v.13: fut)

jeg bringer, bærer

flos (flor-) m3

blomst

Furius et Aurelius m2 (v.1 vokativ)

to af Catuls venner; (Fu .et Aur er subjekt for verbalet i imperativ i linie 15: nuntiate)

gallicus adj1-2

gallisk.(Gallerne boede i et område = det nu værende Frankrig + Belgien)

gradior, gressus sum, gradi vb3 dep intr (v.9: fut)

jeg går frem.

hic, haec, hoc demon pron(v. 13 haec: n pl)

denne, dette (neutrum plur af et adj/pron -> disse (underforstået) 'ting'= dette)

horribilis adj3

frygtelig; den engelske kanal kaldes måske frygtelig p gr a en springflod som Caesar og hans hær var blevet udsat for dér

Hyrcani m2 pl

hyrcanere, et folk ved det Kaspiske hav

identidem, adv

igen og igen

ilia n2 pl

underliv

ille, illa, illud  dem pron (i gen: illius, dat: i)

Ham, hende, den, det etc

in præp m akk/abk

til, ind i/ i, på, inde i

Indi m2 pl

Indere. Romerne mente at inderne boede længst mod øst i verden.

longe adv

langt bort

litus (litor-) n3

bred, kyst (subjekt for tunditur)

magnus adj1-2

stor

moechus m2

ægteskabsbryder -> horekarl

mollis adj3

blød(agtig), blid. Romerne fik deres kostbare stoffer, parfyme og krydderier fra Arabiens lande. Traditionelt indstillede romere og grækere mente at for megen luksus skabte blødagtige mænd.

monimentum n 2

monument, mindesmærke

nec = neque para konj

og ikke

Nilus m2

floden Nilen

nullus pron1 -2

ingen

nuntio vb1 tr (v15: imperativ pl)

jeg meddeler (se note under 'paratus')

omnis adj3

al, hel

paratus adj1-2

parat (parati…: apposition til subjekterne: Furi et Aureli: 'I, som er parate til (sammen med) mig at forsøge alt, hvad gudernes vilje nu end vil bringe med sig, I skal meddele…')

Parthi m2  pl

parthere, et persisk folk berømt som ryttere og bueskytter

paucus adj1-2

lidt, få (v.15-16: pauca non bona dicta)

penetro vb1 intr

jeg trænger frem, drager ud

postquam hypo konj

efter at

praeter-eo , -ii, -itus, -ire vb4 intr

jeg drager/ går/ kører forbi

praeter-euns (-eunt-) ppa =vbadj3; se praeter-eo

(lægger sig til aratrum)

pratum n2

eng (ultimi prati)

quae; se qui q-pronominet rel

(forslag til ordstilling: sive (in) aequora quae sept. nilus colorat; ‘quae’ er dir obj for colorat)

qui, quae, quod  q-pronominet , rel pron

som, der

quicumque, quaecumque, quodcumque, rel pron (v.13: n pl)

hvem/hvad som helst der, som (’alle de ting som…’)

resonans (resonant-) ppa= vbadj3; se re-sono

 

re-sono vb1 intr

jeg genlyder

re-specto vb1 intr (v .21 præsens konj)

jeg venter igen  (ofte bruges modalverber til oversættelse af konjunktiv) ’hun skal ikke vente’

rumpo, rupi, ruptus, rumpere vb3 tr

jeg sønderriver, sprænger (rumpens (rumpent-) ppa =vbadj3)

Sacae f1 pl

skytere, et folk nord for Persien

sagitti-fer (af: sagitta: pil, og fero: jeg bærer) adj1-2

pilbærende

sed para konj

men

septemgeminus adj1-2

syvdobbelt,->syvarmet

seu, -> sive

 

simul adv:

sammen (med mig); på én gang

sive – sive para konj

hvad enten – eller

tango, tetigi, tactus, tangere  vb3 tr

jeg (be)rører (’amor’ er subjekt for tactus est)

tempto vb1 tr

jeg prøver

teneo vb2 tr

jeg holder på

trans præp m. akk

over

trecenti

300 ->’i hundredvis’

tundo, tutudi, tusus, tundere vb3 tr

jeg slår (v. 3-4: subjekt for tunditur er litus)

ut hypo konj

hvor ( linie 3)

ut adv

ligesom, således som (linie 21)

ultimus adj1-2

yderst (linie 12: Romerne mente at Britterne boede længst ude i vest: ’ved verdens ende’) (linie 24: ultimum pratum ->engkant)

unda f1

bølge -> hav

valeo vb2 int (præsens konjunktiv: kan angive ønske, oversættes ofte med modalvb)

jeg har det godt ) hun kan have det så godt’)

velut adv

ligesom

vere adv:

rigtigt, i sandhed

visens (visent-) ppa= verbaladj3(apposition til Catullus der er implicit subjekt i verbal gradietur); se viso

 

viso, visi, visus, visere vb3 tr

jeg betragter, besøger (som turist)

vivo, vixi, victus, vivere vb3 intr (v. 17: præsens konjunktiv-> ønske: ’gid’)

jeg lever

voluntas (voluntat-) f 3

vilje

 
Catullus. Carmen LVIII. Caeli, Lesbia nostra

Digtet er skrevet til vennen Caelius

 

amo vb1

jeg elsker (amavit har 3 direkte objekter: quam/ se/ omnes suos)

angiportum n2

smøge, stræde

atque para konj

og

Caelius m2,(vers 1 vokativ)

navnet på en af Catuls venner

glubo, glupsi, gluptus, glubere vb3

jeg afbarker, her: jeg ’river den af’, tilfredsstiller

ille, illa, illud dem pron

han, hun, denne, det, hende etc

in præp m akk/abl

til, ind i/ i, på, inde i

magnanimus adj1-2

ædel

nepos (nepot-) m3

efterkommer

noster, nostra, nostrum poss pron/adj1-2

vores

nunc adv

nu

omnis adj3

al, hel etc

plus adv

mere

quadrivium n2

gadekryds

quam (vers 3) hypo konj

end

quam (vers 2) se qui

 

qui, quae, quod q-pronominet, rel

som, der

Remus og Romulus

tvillingerne der grundlagde Rom

se refl pron

sig, sig selv

suos se suus

sine substantiveret: de nærmeste, slægtninge)

suus, sua, suum  poss pron

sin, sit etc

unus, una, unum adj1-2

en, et, ’alene’

 

Catullus. Carmen LXXII. Dicebas quondam

Catul skriver digtet til Lesbia. Han siger ’du’ til hende.

 

 

amans (amant-) ppa=adj3

elskende, substantiveret: en elsker

amica f1

veninde, elskerinde

bene volo, se volo

jeg føler ømhed for

cog-nosco, cog-novi, cognitus cognoscere vb3

jeg lærer at kende (perf = jeg har lært at kende = jeg kender)

cogo, coegi, coactus cogere vb3

jeg tvinger

dico, dixi, dictus dicere vb3

jeg siger (med 2 AKK+INF som dir obj: te nosse og (te) velle

diligo, dilexi dilectus, diligere vb3

jeg elsker

ego pers pron

jeg

est se sum

 

etsi hypo konj

skønt, selvom

gener, generi m2

svigersøn

(g)natus m2

søn, barn

impensius adv (komparativ af impensus)

voldsommere

in-iuria f1

uret, her: utroskab

inquam vb ur,

jeg siger (bruges indskudt i direkte tale)

inquis se inquam

 

Jovem se Jupiter

 

Ju-piter (Jove m3 pater = fader Jove)

den øverste gud i Romersk mytologi

levis adj3 (her: komparativ)

tarvelig, let

me se ego

 

mi = mihi se ego

 

minus adv

i ringere grad, mindre

multo adv

meget, langt (forstærker vilior/levior)

nec = neque para konj

og ikke

non adv

ikke

nosco, novi, notus, noscere vb3

jeg lærer at kende , også: erotisk (i perfektum: jeg har lært at kende = kender)

nosse = novisse (perf inf); se nosco

(’har lært at kende’/ ’kender’)

nunc adv

nu

pater (patr-) m3

Fader (v.4, ordstilling: sed ut pater diligit gnatos et generos)

potis adj

muligt

prae præp m abl

fremfor

quare adv

derfor

qui adv

hvordan

quod hypo konj

(det er) fordi

quondam adv

engang

sed para konj

men (Læs: sed ut pater diligit (g)natos et generos)

solus adj1-2

alene, ’udelukkende’

sum vb ur

jeg er

talis adj3

sådan, -t etc

tamen adv

dog

tantum adv

bare, så meget

te (akk/abl); se tu

 

teneo vb2

jeg holder (i mine arme), jeg favner

tu pers pron

du

tum adv

dengang

uro, ussi, ustus urere vb3

jeg brænder (af kærlighed), fortærer

ut hypo konj

sådan som (vers 3: indsæt ’diligit’: ut vulgus diligit amicam)

velle se volo

 

vilis adj(3) (her: komparativ)

billig, foragtelig

volo, volui, - ,velle vb3 ur

jeg vil

volo, volui, - ,velle

jeg vil (bene volo: jeg føler ømhed)

vulgus n2

folk i al almindelighed, hvemsomhelst

 

 

 

 (Tilbage)