Romerne havde erobret den sydlige del af det keltisk-talende Britannien 43-84, men opgivet øen i 409 uden at den var blevet latiniseret sådan som Gallien blev. I midten af 400-tallet blev øens sydlige del invaderet af tre nord-germanske, sandsynligvis delvis skandinaviske, stammer: sakserne, der dannede smårigerne Essex, Wessex og Sussex (-sex = af sakser) kom fra Elbområdet, anglerne (oprindeligt fra landet Angel ved roden af Jylland?), der dannede smårigerne Northumbria, Mercia, Middle og East Anglia og gav navn til England (=Angel-land), og jyderne (i de latinske kilder benævnt 'iutes'), der dannede riget Kent. Det angel-saksiske sprog, der danner grammatisk grundlag for moderne engelsk,  er nært beslægtet med vestgermanske sprog som frisisk og flamsk, men også med de nordgermanske, skandinaviske sprog.

Fra okr. 800 blev de franske områder ved Kanalen og det angelsaksiske England hjemsøgt af især danske vikinger, ofte kaldet 'nordmænd' fordi de kom fra nord. En af deres ledere, Rollo, overtog 911 et len, derefter kaldet Nordmandiet, som hertug under den franske konge. Den indvandrede normanniske overklasse blev snart fransktalende. 

Andre danske vikinger tog i Englands østlige del et område, Danelagen (= 'den danske lov'), hvor mange danske bosatte sig og som overklasse satte deres præg på sprog og materiel kultur, mens den engelske kristendom og åndelige kultur til gengæld prægede vikingernes Danmark. 

Hele England blev 1013 erobret af den danske konge, Svend Tveskæg. Svends søn, Knud den Store (1014-1035), og Knuds søn, Hardeknud (1035-42), arvede magten. Fra 1018 var de også konger i Danmark. Dynastiet ophørte, da Hardeknud døde uden livsarvinger.

Knud den Store havde giftet sig med enken efter den sidste angelsaksiske konge, Ethelred eller Ædelred. Hun var fra Normandiet, hed Emma og var efterkommer af Rollo. Hendes søn med Ethelred, Edward Bekenderen (= The Confessor), blev konge i England efter Hardeknud.

Knud den Stores søster, Estrid, var gift med en dansk stormand, jarlen Ulf, og moder til den danske konge Svend Estridsen (1047-1074). Ulfs søster, Gyda, var gift med en angelsaksisk jarl, Godwin. Hun var moder til den angelsaksiske jarl Harold Godwinson. Han var samtidig svoger til Edward Bekenderen.

De indviklede familieforhold kan ses af følgende stamtavle.

Slægtstavle
over hovedpersonerne på Bayeux-tapetet: Wilhelm Erobreren, Edward Bekenderen, Harald Godwinson 

Edward Bekenderen var barnløs. Hans svoger, Harold Godwinson, var udset til hans efterfølger. Men Wilhelm af Normandiet mente sig ved sit slægtskab med Emma mere berettiget til tronen og hævdede at have fået lovning på at arve riget efter Edward. Efter et skibbrud faldt Harold i Wilhelms hænder. Harold deltog som Wilhelms mand i kampe mod Bretagnes hertug og skal i den forbindelse have svoret at støtte Wilhelms kandidatur. I 1064 eller 1065 var Harold i Normandiet, som Edwards udsending. Wilhelm fik da, ifølge de normanniske kilder, Harold til at forny sin ed og at love Wilhelm støtte som tronfølger.

Da Edward døde 5. januar 1066, udpegede det engelske aristokrati Harold til konge. Wilhelm besluttede da at angribe Harold og udråbte ham af propagandamæssige årsager til meneder. Mod en meneder kunne man føre retfærdig krig. Mens Wilhelm forberedte sit angreb, gik den norske konge Harald Hårderåde, der også mente sig berettiget til tronen, i land i Northumbria med en hær. Han fik støtte af Harolds broder Toste. Harold rykkede mod nord og besejrede Harald Hårderåde og sin broder Toste, der begge faldt i slaget ved Stamford Bridge uden for York 25. sept. 1066. I Harolds fravær kunne Wilhelms flåde derfor 28. sept. lande i Sydengland uden at møde modstand. 14. okt. mødtes de to hære, den normanniske og den angelsaksiske, ved Hastings. Harolds fodfolk tabte slaget mod normannernes rytterhær, og Harold faldt selv i kampen.

Dermed var det ude med den angelsaksiske kongemagt. Fransktalende normanniske konger og baroner overtog magten i England, hvor hoffet var fransktalende helt frem til okr. 1500.

Kilde: Via Latina

Bayeuxtapetets historie

Det enestående værk fra det 11. årh. er første gang omtalt i 1475 i en fortegnelse over ting tilhørende katedralen i Bayeux i Normandiet i Frankrig:

Et meget langt og smalt klæde med broderier der forestiller erobringen af England. Klædet har været ophængt i kirkeskibet ved katedralens indvielsesceremoni (14. juli 1077) og andre særlige lejligheder.

Det drejer sig om et langt smalt stykke stof, 70 m langt og 50 cm højt, vævet af hør, næsten usynligt syet sammen af otte stykker. På dette stof er med hård uldtråd syet en billedfrise med ca 1500 skibe, slotte, heste, personer osv, som i tegneserieform fortæller om Wilhelm, hertugen af Normandiets erobring af England i 1066. Tapetets billeder giver detaljerede oplysninger om tidens materielle kultur, håndværk, krigsudstyr, mode, mad, men også tankemåder.

På det naturfarvede hør er syet med plantefarvet uldgarn: lys og mørk grøn, lys og mørk gul, teglrød, og blå i tre nuancer. Planterne der har været brugt, er bl a krapplante, gyvel, vajd… Først er konturerne er syet med mørk farve, derefter er der fyldt ud med andre sting.

Selve historien er fortalt i midterbåndet. Det er indrammet af dekorative borter med genkendelige dyr, fabeldyr, med emner fra Aesop og Phaedrus’ fabler: Ravnen og ræven, Ulven og lammet, Kong Løve, eller med kærlighedsscener og, under slagscenerne, krigere med afhuggede kropsdele. Historien er opdelt i 58 scener, adskilt af f eks træer og bygningsværker. Hver episode er kommenteret på datidens latin. Teksten er meget kortfattet, sikkert fordi billedtæppet er næsten samtidigt med erobringen af England: folk har kendt historierne. De der kunne læse, har så at sige fået repeteret slagets gang, og analfabeter har kunnet ’læse’ billederne. Billedtæppet er som sagt sikkert et bestillingsarbejde til indvielsen af den ny katedral i Bayeux, hvor Wilhelm Erobrerens halvbror Odon var biskop. Samme Odon optræder ni gange i billedfrisen. Er det Odon der har planlagt ’tegneseriefortællingen’ om Wilhelms erobring af England? Dels for at hædre ham, dels for at retfærdiggøre ham ved at lade ham fremstå som Herrens arm der har straffet Harold for den mened denne begik ved at lade sig krone til konge af England ved kong Edwards død, trods sit tidligere løfte, aflagt i katedralen i Bayeux, om at forblive Wilhelms vassal.

Bayeuxtapetet. Gloser.

ad præp m akk

til, ved

ad-duco, -duxi, -ductus, -ducere vb3

jeg fører hen til

aedifico vb1

jeg bygger

Aelfgyva f1

Wilhelms datter, trolovet med Harold

alloquor, allocutus sum, alloqui dep3

jeg tiltaler, trøster

Angli m2 pl,

anglerne, germansk folk der fra et område ved floden Elben (udmunder ved Hamborg) udvandrede til Britannien

anglicus adj1-2

engelsk

apprehendo, -di, -sus,-ere vb3

jeg griber

apostolus m2

apostel, sendebud

archiepiscopus m2

ærkebiskop

arena f1

sand

arma, n2 pl

våben

at = se: ad

baculum n2

stav, scepter

Bagiae f1 pl

Bayeux, by i Normandiet

Belrem

Beaurain, i den vestlige del af Ardennerne (Belgien og Frankrig)

benedico, -dixi, -dictus, -dicere vb3

jeg velsigner

Bosham

engelsk by nær Chichester

caballus m2

hest

cado, cecidi casus, cadere vb3

jeg falder (i krig)

caro (carn-) f3

kød

carrus m2

kærre, transportvogn

castellum n2

fæstning, skanse

castra n2 pl

lejr

castrum n2

borg, befæstet by

cibus m2

mad, føde

clavis f3

nøgle (: til byporten)

clericus m2

klerk, skriver (gejstlig person)

comes (comit-) m3

ledsager, greve

Conan

angelsaksisk hertug

conforto 1

jeg trøster

coquo, coxi, coctus, coquere vb3 (her: passiv)

jeg koger

contra præp m akk

mod

corona f1

krone

corpus (corpor-) n3

krop

Cosnos (Cosnon-) m3

Couesnon, grænseflod til Bretagne

cum præp m abl

med

de præp m abl

op af, fra, om

defungor, -functus sum, -fungi dep3

jeg dør

Dinantes m3 pl

indbyggerne i byen Dinan

do, dedi, datus, dare vb ur1

jeg giver

Dol

by i Bretagne

domus f4

hus

dux m3

fører, hertug

duco, duxi, ductus, ducere vb ur

jeg fører

ecclesia f1

kirke

Edward

angelsaksisk konge 1042-66,’the Confessor’

eius se: is

eos se: is

episcopus m2

biskop, bisp

equito vb1

jeg rider

et para konj

og

Eustatius m2

Eustachius, Eustache de Boulogne, Wilhelms vasal

ex-eo, -i(v)i, -itus, -ire ur vb

jeg går ud

exercitus m4

hær

facio, feci, factus, facere vb3

jeg gør, aflægger

festino vb1

jeg skynder mig

fidelis adj3

trofast (her substantivisk: trofaste folk )

flumen (flumin-) n3

flod

fodio, fodi, fossus, fodere vb3

jeg graver (fæstningen blev bygget af palisadepæle og jordvolde)

Franci m2 pl

frankerne, franskmændene

frater (fratr-) m3

broder

fuga f1

flugt

Gyrd

Gyrth, jarl

Harold

H Godwinson, angelsaksisk konge 5.1 – 14.10.1066

Hestinga f1

Hastings (4: til Hastings)

hic adv

her

ibi adv

dér

in præp m akk/ abl

til, ind i/ i, inde i

incendo, -cendi, -census, -cendere vb3 (her:passiv)

jeg sætter ild på, antænder

interficio, -feci, -fectus, -ficere vb3

jeg dræber

interrogo vb1

jeg udspørger

is, ea, id demon pr

han, hun, den, det

iste, ista, istud demon pr

han, hun, den, det

iubeo, iussi, iussus, iubere vb ur2

jeg befaler

lectus m2

seng, løjbænk

Lewine

Leofwin, Lewine, jarl

magnus adj1-2

stor

mare n3

hav

miles (milit-) m3

soldat, væbner, ridder

minister (ministr-) m2

tjener

ministro vb1

jeg varter op

miro 1 (normalt: dep)

Jeg beundrer; undrer mig over

mons (mont-) m3

bjerg

mons Michaelis

Mont St Michel, ved Bretagnes sydkyst

navigium n2

fartøj, skib

navigo vb1

jeg sejler

navis f3

skib

Normanni m2 pl

Normannerne, bl a efterkommere af vikingerne der handlede (slaver, rav og pelsværk) og hærgede i perioden 800 –1050

nuntio vb1 (her: passiv)

jeg underretter, meddeler

nuntius m2

budbringer, bud

Odo (Odon-) m3

Odo, Wilhelms halvbroder, bisp af Bayeux

palatium n2

palads

parabolo vb1

jeg taler ( i pl: sammen)

Pevenesae

Pevensey, på Sydenglands kyst

plenus adj1-2

fuld

porrigo, -rexi, -tectus, -rigere vb3

jeg rækker

porto vb1

jeg bærer

potus m4

drik

praeparo vb1 (her: imperf konjunktiv)

jeg forbereder

prandium n2

frokost

proelium n2

kamp, slag

puer (puer-)m2

dreng, her: ung mand, svend

pugno vb1

jeg kæmper

qui rel pr

som, der

rapio, rapui, raptus, rapere vb ur3

jeg røver

resideo, -sedi, -sessus, -sidere vb2

jeg sidder, troner

Rednes

Rennes, by i Bretagne

revertor, -verti (sjældent: reversus sum), -versus, -verti dep3

jeg vender om, - tilbage

rex m3

konge

Rotbert

Robert, Wilhelms halvbroder

sacramentum n2

ed, vasaled

sanctus Petrus m2

sankt Peter: Skt.Peters kirke, nu: Westminster Abbey

sapiens (sapient-) adj3

klog, vis

sapienter adv

se refl pr

sig

si hyp konj

om, hvis

simul adv

samtidigt

stella f1

stjerne. Det drejer sig om Halleys komet der viser sig i nærheden af solen hver 76. år.

Stigant

Stigand, ærkebiskop af Canterbury

sum ur vb

jeg er

suus poss pr, adj1-2

sin, hans, hendes, dens, dets

teneo, tenui, tentus, tenere vb2

jeg holder, beholder

terra f1 fejl i tekst 4: terra(m)

land ((5):Widos land i Normandiet nær Dieppe)

traho, traxi, tractus, trahere vb3

jeg trækker

trans-eo, -i(v)i, -itus, -ire ur

jeg går over, passerer

Turold

Thorald, dværg der holder hestene

ubi adv

der hvor

unus adj1-2

en, et

ut hyp konj m verbal i konjunktiv

for at, at

velum n2

sejl

venio, veni, ventus, venire vb ur

jeg kommer

ventus m2

verto, verti, versus, vertere vb ur

vind

jeg vender

video, vidi, visus, videre ur2 ( (49): imperf  konjunktiv)

jeg ser

vinum n2

vin

virilis adj3

mandig

viriliter adv

Wido (Widon-) m3

Guido, Guy de Ponthieu

Willelmus m2

Wilhelm Erobreren, hertug af Normandiet 1027 – 1087