INDHOLD

0. REGLER OG PENSA

1. PRAKTISKE RÅD

2. LUDUS

3. VIA LATINA

4. CATULLUS

5. PHAEDRUS

6. VULGATA

7.BAYEUX-TAPETET 

8. CAESAR

9. TVÆRSPROG.
 RAPPORT OM UNDERVISNINGS-
PROJEKT 1998-2001

Muhammed og Jesus 
Muhammad og Iesa

Tegning efter et muslimsk skrift, antageligt fra 1600-tallet. Den forestiller Muhammad på kamel og Jesus på æsel – begge med glorie og lige høje. Billedet refererer til profetien om de to ryttere, Esajas 21,7, der her tolkes som en forudsigelse af Jesu og Muhammads komme. (Fra Niels Henrik Arendt: Gud er stor. Om islam og kristendom, 1994)

 Muhammad, født kort før 579, fik sit religiøse kald i 610 i Mekka på den arabiske halvø. 622 fordrev mekkanerne ham og hans tilhængere til Yatrib, senere kaldet Medina. Denne fordrivelse kaldes Hidjra. Fra Hidjra begynder islamisk tidsregning. 630 vendte Muhammad og hans tilhængere sejrrigt tilbage til Mekka, der fra da af blev islams hellige by. 632 døde Muhammad. I Koranen samledes kort efter hans død hans overleverede åbenbaringer. Koranen omfatter 114 kapitler, kaldet sura'er.

   På grund af forfølgelse fra Quraysh-klanen i Mekka, der var værneherrer for Mekkas hellige sted, Kaba'en, valgte en del af Muhammads tilhængere allerede i 615 at søge tilflugt hos kong Negus, en kristen fyrste i Habash i Abessinien (Etiopien). Koranens Sura 19 (Maria-suraen) menes at stamme fra tidspunktet for denne udvandring. Sura 19 kan derfor bl. a. tolkes som en klargøring af forholdet mellem kristen og islamisk tro, idet den fortæller om Mariæ bebudelse og Jesu fødsel, som også beskrives i Lucasevangeliet I og II (jule-evangeliet). Jesus æres i islam, men anses ikke for Guds søn. De udvandrede muslimer, der blev efterstræbt af Quraysh, skal i følge en tradition have læst Maria-suraen højt for Negus og derved erhvervet hans respekt, så han beskyttede dem mod deres forfølgere fra Quraysh.

(Tilbage)