Ada Prebensen
Lindebugten 46, 2500 Valby
+ 45 3616 0295

ada@prebensen.net

INDHOLD

0. REGLER OG PENSA

1. PRAKTISKE RÅD

2. LUDUS

3. VIA LATINA

4. CATULLUS

5. PHAEDRUS

6. VULGATA

7.BAYEUX-TAPETET 

8. CAESAR

9. TVÆRSPROG.
 RAPPORT OM UNDERVISNINGS-
PROJEKT 1998-2001

 

C. IVLII CAESARIS COMMENTARII RERUM GESTARUM.
BELLUM GALLICUM.
LIBER QVINTVS, XII – XIV

  1,7 normalside

Til Gloser


 

Oplysninger om hvordan ordklasser og bøjningsmønstre angives:

substantiver: m/ f/ n + 1/2/3/4/5 (bøjningsmønster), evt ordets stamme i parentes.

adjektiver: adj + 1-2/ 3 (bøjningsmønster), evt ordets stamme i parentes.

adverbier: adv

præpositioner: præp m akk/ m abl

verber: vb + 1/2/3/4/ ur/ dep (bøjningsmønster).

Hovedformer er normalt: Præs 1. prs s aktiv - Perfektum 1.prs s aktiv – Perfektum participium passiv=ppp - Infinitiv aktiv.

Dep verber og passiv: Præs 1. prs s passiv - Perfektum 1. prs s passiv - Infinitiv passiv

pronominer: pr

konjunktioner: para konj/ hyp konj

Tal henviser til Christensen og Tortzen: Ars minor

 

(1) ABSOLUT ABLATIV,  (2) AKK+INFINITIV,  (3) GERUND-FORMER:

(1) ABSOLUT (eller DOBBELT) ABLATIV består af en ppp/ ppa + et substantiv/ pronomen, begge i ablativ. Det er en infinit nexus (verbet er ikke personbøjet).

En ABSOLUT ABLATIV er et adverbielt led, der angiver tid, årsag, betingelse, indrømmelse.

Oversættes ofte som en tidsbisætning, indledt med…

-        når det er en 'ppp'  - ,  'efter at' + substantivet/ pronominet som subjekt og ppp som verballed i passiv. Perfektivt aspekt.

-        når det er en ppa - ,  'mens'/ 'idet' + substantivet/ pronominet som subjekt og ppa som verballed i aktiv, i samme tid som tekstens tid. Imperfektivt aspekt.

 

 (2) AKK + INFINITIV er en infinit nexus der står som direkte objekt for  menings-/ytringsverber, kundskabsverber, viljesverber og sanseverber.

På dansk findes AKK+INF efter verber der betyder 'mærke, sanse, føle, bede, byde, lade':

ex: jeg hører ham komme.

      ham komme er direkte objekt for hører.

     I ham komme er der 'gemt' en nexus: ham = subjekt, komme = verbal  -> han kommer.

AKK + INF oversættes

      efter 'mærke, sanse'- verber direkte fra latin;

      efter 'menings-/ytrings, kundskabs, viljes'-verber med en 'at'-ledsætning der står som direkte

     objekt for menings-/ ytrings….-verbet; AKK bliver subjekt og INF bliver verbal.

 

(3) GERUND-FORMER:

1.bøjn            1. Gerundium: amandum  aktivt verbalsubst n2. = at elske

2. Gerundiv:    amandus, amanda, amandum passivt verbaladj1-2 = som bør elskes

2. bøjn                                 1. monendum etc 2. monendus etc

3. bøjn                                 1. ducendum etc 2. ducendus etc

4. bøjn                                 1. audiendum etc 2. audiendus etc

1)     GERUNDIUM: en præsens infinitiv, der kan bøjes i kasus.

Ex:'Ars amandi' (objektiv genitiv): kunsten at elske.

2)     GERUNDIV: bruges ofte som prædikat og oversættes: 'bør/skal + passiv infinitiv'.

Ex: Puellam amanda est: en pige som bør elskes. Puellam amandam vidit: han ser en pige som bør elskes. - Bruges også upersonligt: 'Nunc est bibendum': nu skal der drikkes.

 

 Gloser

a/ab præp m abl

af,  fra, om

abies (abiet-) f3

gran- og fyrretræ

ac =  atque para konj

og

ad præp m akk

mod, til, ved, på

aedificium n2

bygning, konstruktion

aes (aer-) n3

kobber, bronze

aestimo vb1

jeg vurderer, bedømmer

ager (agr-) m2

mark, land

albus adj1-2

hvid

alo, alui, altus, alere vb3

jeg ernærer, opdrætter

alter, altera, alterum adj1-2

den ene, den anden

alterum

Kap 13, linie 3, med underforstået ’latus’ ->
’den anden side…’

angulus m2

hjørne, vinkel

animus m2

sind, lyst

anser (anser-) m3

gås

appello vb1

jeg kalder

appello, -puli, -pulsus, -pellere vb3

jeg bevæger, driver hen til

aqua f1

vand

aspectus m4

udseende

atque. Kap 13, linie 5, hypo konj

som

atque para konj

og

aureus adj1-2

guld-, af guld

aut/ aut – aut para konj

eller/ enten – eller

Belgium n2

navn på folk nord for Gallien, omkring bjergene Ardennerne

bellum n2

krig

brevior adj3, komparativ til brevis adj3

kort

Britannia f1

 

britannus m2

britanner, britannisk, britisk

bruma f1

den korteste dag, vintersolhverv

caeruleus adj1-2

himmelblå

Caesar m3

familinavn i den juliske slægt. Efter Iulius Caesar tog de første kejsere i Rom dette navn sammen med titlen augustus -> ophøjet

Cantium n2

Kent, område i Britannien

capillus m2

hovedhår

caput (capit-) n3

hoved

caro (carn-) f3

kød

causa f1

grund; ofte selv i instr abl, men styrer gen. Kap 12, linie 2  ‚causa praedae ac belli inferendi’

centum talord

hundrede

certus adj1-2

bestemt, sikker, pålidelig

circiter adv

cirka

circuitus m4

omkreds

civitas (civitat-) f3

bystat

coepi, coeptus, coepisse vb3 kun i perf

jeg er begyndt /begyndte på efterfølges af infinitiv

colo, colui, cultus, colere vb3

jeg dyrker

color m3

farve

commentarius  m2

note

communis  adj3

fælles

complures adj3 pl

adskillige

consimilis adj3

ganske magen til; styrer dativ

consuetudo (consuetudin-) f3

sædvane

continens (continent-) adj3/m3

fast/ fastland

continuus adj1-2

uafbrudt

contra præp m akk

mod, over for

copia f1

mængde, forråd

corpus (corpor-) n3

 krop

creberrimus adj1-2, superlat. af creber adj1-2

talrig; superlativ kan angive noget meget …

cui, se qui

 

cuius, se qui

kap. 13, linie 1, ’hvis’

cuiusque,se quisque

 

cum præp m abl

 med

cursus m4

 ‘sund’, løb, rute

de præp m abl

om, af, fra,

deduco, -duxi, -ductus, -ducere vb3

jeg fører hen, bort

deni taladj1-2 pl

10 ad gangen, subjekt

dico, dixi, dictus, dicere vb3

jeg siger; dico har akk+inf som dir obj

->  ’quos natos esse’

dies m5

dag

dif-fero, dis-tuli, di-latus, dif-ferre  vb ur

jeg adskiller

dimidium n2

halvdel. Andet sammenligningsled uden quam = end står i ablativ; Ars minor § 12.7.3.3. ’minor dimidio (i abl)’ ->  ’mindre end halvdelen’ -> ’halvt så stor som’

duodeni taladj1-2 pl

12 ad gangen; subjekt -> ’grupper på 10 eller 12 ’

efficio, -feci, fectus, ficere vb3 ur

jeg frembringer

eis, se is

 

eius, se is

 

eo adv

derhen

eo, se is

 

eorum, se is

 

esse, se sum

 

et para konj

og

ex præp m abl

af, fra, om, ud

examino vb1

jeg afvejer, vurderer

exiguus adj1-2

lille

existimo vb1

jeg mener

fagus f2

bøg

fas sb ubøjeligt

guddommelig lov, ret; underforstået ’esse’

fere adv

næsten

fero, tuli, latus ,ferre vb3 ur

jeg bærer, fremfører -> siger

ferreus adj1-2

jern-

ferrum n2

jern

frater (fratr-) m3

broder

frigus (frigor-) n3

kulde

frumentum n2

korn/pl  kornet på marken

Gallia f1

Gallien

gallicus adj1-2

gallisk

gallina f1

høne

genus (gener-) n3

art,slags

Germania f1

 

gusto vb1

jeg smager, spiser

habeo vb2

jeg har

habeor vb2 passiv

jeg anses for

haec, se hic; n pl

adj/ pr sat i  neutrum  pl -> underforstået  ’ting’

Hibernia f1

Irland

hic, haec, hoc dem pr

han her, hun, denne, dette

his, se hic

 

Hispania f1

Spanien

hoc, se hic

Kap. 13, linie 3 + 11,  ’hoc’ med underforstået ’latus’ -> ’denne side… ’

hoc se  hic.

 Kap. 14, linie 4,  ‘så meget desto mere’ i abl

homo (homin-) m3

mand, menneske

horridior adj3; superlativ til horridus adj1-2

rå, ukultiveret

huius se hic

 

humanissimus adj1-2; superlativ til humanus adj1-2

 

menneskelig, civiliseret

ibi adv

Dér

il-latus ppp=adj1-2; se in-fero. Kap 12, linie 3, ‚bello illato’

‚efter at krig er blevet påført’

 absolut ablativ

ille, illa, illud indef pr

han dér, hun, denne, dette

illorum, se ille

’disses’ ->’indbyggernes’

importo vb1

jeg importerer

in præp m akk/ abl

hen til, ind i/ i, inde i

incolo, ui, - incolere vb3

jeg bebor

inferendus gerundiv = adj1-2. Se, infero

 ’som skal påføres’. Ars minor §5.4.

inferior adj3

nedre, lavere. Kap 13, linie 2, med underforstået ’angulus’

in-fero, in-tuli, il-latus, in-ferre vb ur3

jeg påfører; ’bellum infero’->jeg fører krig mod

inficio, -feci, fectus, -ficere vb3

jeg påfører, maler

infinitus adj1-2

Uendelig

insula f1

Ø

inter præp m akk

imellem, ’inter se’ ->indbyrdes

interior adj3/ m3

indre/ indbygger i det indre af landet

ipse dem pr

Selv

is, ea, id dem pr

han, hun, denne, dette, pl  de, disse

ita adv

således

labrum n2

læbe

lac (lact-) n3

mælk

lateris, se latus

 

latus (later-) n3

side

lepus (lepor-) m3

hare

liberi m2 pl

børn

locus n2 pl loci/ n pl loca

sted, enkelte steder/sammenhængende steder = egn

longe  adv til longus adj1-2

lang

longitudo (longitudin-) f3

længde

magnus adj1-2

stor

maritimus adj1-2

kyst- . Kap 12, linie 7 maritimis med underforstået  regionibus’

materia f1

gavn-træ

maxime adv

især, mest

mediterraneus adj1-2

inde i landet, indre.

medius adj1-2

midter-, midt på

memoria f1

hukommelse (dvs overleveret mundligt )

mensura f1

måling

meridies m5

middag, kl.12; overført  syd

milia talsubstantiv n3 pl

tusinder; det der tælles i artens genitiv

milium se, milia

 

mille taladj ubøjeligt

tusind

minor adj3

mindre + andet sammenligningsled Ars minor § 12.7.3.3

Mona

Isle of Man

multitudo (multitudin-) f3

mængde

multum adv

meget

nascor, natus sum, nasci vb3 dep

jeg fødes, findes

natura f1

natur

natus ppp =adj1-2 se nascor.

Kap 12, linie 1, med  underforstået  ’esse’ -> natos esse

navis f3

skib

neque para konj

og ikke

nihil indef pr

intet

nisi hypo konj

hvis ikke, undtagen

noctes se nox

 

nomen (nomin-) n3

navn

non adv

ikke

nonnullus adj1-2

nogen , i pl adskillige, nogle

nos pers pr

vi

nox (noct-) f3

nat

nullus adj1-2

ingen, intet

numerus m2

antal

nummus m2

mønt, penge

ob-icio, -ieci, -iectus, -icere vb3

jeg lægger over for; styrer dativ

obiectus ppp = adj1-2, se ob-icio; ‘obiecta est ‘

‘ligger’

occidens (occident-) ppa = adj3; se, oc-cido

nedgående

oc-cido, -cidi, casus, cidere vb3

jeg falder ned, går ned (om solen); 

octingenti taladj1-2 pl

otte hundrede

omnis adj3

al, hel, enhver; i pl  alle

opinio (opinion-) f3,

mening

oriens (orient-)  ppa = adj3,  se, orior

opstående

orior, ortus sum , oriri dep4

jeg står op, kommer

ortus ppp=adj1-2, se, orior; ppp af dep verbum er aktiv

værende kommet -> ’kommende’

par adj3

ens, samme

parens (parent-) m3

far, forælder

pars (part-) f3

del , side

passus m4

et skridt, en passus = en måleenhed 1,4785 m

pecus (pecor-) n3

kvæg

pellis f3

skind, pels

percontatio (percontation-) f3

forespørgsel, udspørgen

permaneo, -mansi, -mansus, -manere vb2

jeg forbliver

pertineo, -tinui, -, tinere vb2

jeg strækker mig, når til

pervenio, -veni, -ventus, -venire vb4 ur

jeg kommer, når frem til

pleri-que (-que ubøjelig endelse) adj1-2;

de fleste

plumbum n2

bly; plumbum album -> tin

pondus (ponder-) n3

Vægt

praeda f1

bytte, røveri

praeter præp m akk/ konj

forbi, udover/ undtagen

praeterea adv

i øvrigt

primum adv

først

pro præp m abl

per

proditus ppp = adj1-2; se prodo.

Kap 12, linie 1, med underforstået  ’est’ -> ’proditum est’

prodo, prodidi, proditus, prodere vb3

jeg overleverer, giver videre

promissus ppp =adj1-2; se promitto.

’lang’

pro-mitto, -misi, -missus, -mittere vb3

jeg lader gro

pugna f1

kamp

puto vb1

jeg mener; puto har akk+inf som dir obj -> med et underforstået ’esse’ -> ’fas non esse’

qua, se qui

Kap 13, linie 4 ‚ex qua parte’  overgangsrelativ’ ’fra denne side’

quae, se qui

Kap 14, linie 1, ’overgangsrelativ’, oversættes med dem pr  ’denne’

quaeque, se, quisque

 

quam hypo konj.

end, sammenlignende som

-que para konj, sat bag på følgende ord

og

qui, se qui. ’qui omnes … ’

Kap 12, linie 2, ’overgangsrelativ’, oversættes med dem pr  ’disse’

qui, quae, quod rel pr

som, der, hvilken, hvilket

qui; se qui. Kap 14, linie 1+ 6

de som …’

quibus se qui.

Kap 12, linie 3, lægger sig til civitatibus, oversættes ’hvilke’

quingenti taladj1-2pl

fem hundrede

quisque, quaeque, quid-/quodque indef pr

enhver især, hver enkelt

quo adv. Kap 13, linie 2 og kap 14, linie 7

hvorhen

quod se qui

 

quos se qui

 

rado, rasi, rasus, radere vb3

jeg skraber, barberer

rasus ppp=adj1-2, se, rado

 

regio (region-) f3

egn

remissior adj3, komparativ af remissus adj1-2

blid, mild

reperio, repperi, repertus, reperire vb4

jeg finder

res gestae f5 pl

krigsførsel, bedrifter

scribo, scripsi, scriptus, scribere vb3

jeg skriver; scribo har akk+inf som dir obj ->noctem esse’

se refl pr

sig, hinanden

sed para konj

men

septentrio (septentrion-) m3; i pl

stjernebilledet Karlsvognen = nord

septingenti taladj1-2 pl

syv hundrede

sero, sevi, satus, serere vb3

jeg sår, planter

sol m3

sol

sol oriens

den opgående sol = øst

spatium n2

størrelse; ’par spatium atque’-> ’samme afstand som’

specto vb1

jeg ser, vender

sub præp m akk/abl

ind under/ under; tid ved, på, i

sub-icio, -ieci, -iectus, -icere vb3

jeg hører til, underlægger

subiectus ppp=adj1-2, se sub-icio

været underlagt -> ’at ligge i nærheden’

sum, fui, -, esse vb ur

jeg er, bliver, eksisterer

superior adj3

over-, øvre

talea f1

stang, barre brugt af britannerne som mønt

tamen adv

dog

temperatior adj3, komparativ af temperatus adj1-2

passende, tempereret, mild

terra f1

land, jord

tertius ordenstal adj1-2

tredje;. Kap 13, linie 10 med underforstået  ’latus’

trans-eo, -i(v)i, -itus, -ire vb ur

jeg går/drager over

transierunt = -i(v)erunt, se trans-eo

perfektum indikativ

transmissus m4

overfart

triginta talord ubøjeligt

tredive

triquetrus adj1-2

trekantet

unus adj1-2

en, et

ut adv

sådan som, ligesom

ut hypo konj

således som

utor, usus sum , uti vb3 dep

jeg bruger; styrer abl

uxor f3

hustru; ’uxores communes’ er dir obj

vergo, -, -, ere vb3

jeg vender, skråner, hælder

vero adv

men, i sandhed

vestio, vestivi, vestitus, vestire vb4

jeg klæder

vestitus ppp = adj3, se , vestio

 

vicies taladv

tyve gange

video, vidi, visus, videre vb ur2

jeg ser, video har akk+inf som dir obj

-> ’noctes esse’

virgo (virgin-) f3

jomfru

vitrum n2

vajd, en plante der indeholder en blå farve

vivo, vixi, victus, vivere vb3

jeg lever

voluptas (voluptat-) f3

fornøjelse

 

 

 (Tilbage)