Metropolitanskolen juni 2001

’TVÆRSPROG’

I. Formål og midler

Formål:

- At sætte fokus på og styrke grammatikundervisningen.

- At sætte latin i centrum og gøre latinlæreren til en ressourceperson i tværsproglig undervisning.

- At få eleverne til at se ligheder og forskelle i forskellige sprogs morfologi og syntaks.

- At synliggøre og integrere tosprogede elevers erfaringer og viden i sprogundervisningen.

- At synliggøre og integrere tosprogede elevers erfaringer og viden i tekster og temaer.

- At alle deltagere i klasserummet får udbytte af tilstedeværelsen af repræsentanter for så mange forskellige sprog.

Midler:

- At tilstræbe indførelse af en ensartet ’international’ grammatisk terminologi i alle sprogfag.

- At skabe et fælles og ensartet udgangspunkt i grammatik ved at gennemgå grammatiske emner samtidigt, at anvende ’ensartede systemer’ og påpege lighederne mellem sprogene.

- At træne eleverne i sproglig iagttagelse ved at fokusere på ords udvikling over tid og på låneord: transparente ord. Samt ved at arbejde kontrastivt med syntaksen.

- At lade tosprogede elever oversætte små sproglige typeeksempler fra dansk til deres modersmål og forklare ’finesserne’.

- At arbejde med parallelle tekster og temaer i flere sprogfag samtidigt, samt at inddrage tekster og temaer fra de tosprogede elevers verden.

Overordnet har vi tilrettelagt projektet som en praktisk pædagogisk indsats: umiddelbart udbytte og nytteværdi for eleverne har været vores drivkraft.

Afsættet for dette arbejde er latin, italiensk, spansk og fransk, men vi mener at såvel dansk som de øvrige sprog skal inddrages i aktioner til grammatikkens fremme.

Nogle få lærere må lede koordineringen, andre må solidarisk tilpasse deres grammatikundervisning, således at alle trækker på samme hammel. Dette lille arbejde kan måske inspirere til andre former for samordning af grammatikundervisningen. (Top)

II. Ensartet ’international’ grammatisk terminologi

For at opnå et fælles udgangspunkt i grammatikundervisningen i så mange af gymnasiets sprogfag som muligt, har vi diskuteret hvilke kriterier vi skulle lægge til grund for valget af sproglig terminologi.

Da de fleste af vores elever vil komme ud for at skulle gennemføre sprogkurser i udlandet, fra små korte sommerferiekurser på gymnasieniveau til intensive kurser med stejl progression i erhvervsøjemed, er begrundelsen givet for at indføre en ’international’ terminologi – ud over at det er et krav fra ’Gymnasieafdelingen’. Begrundelsen for en ensartet terminologi er pædagogisk set indlysende. Vi gør eleverne en bjørnetjeneste ved at acceptere at de ikke får disse termer lært i gymnasiet, selv om eleverne selv påstår at det bare er ’too late’, fordi de ikke fik det lært i folkeskolen.

Vi har lagt os fast på traditionelle grammatiske termer der nogenlunde svarer til international terminologi. Hvor der er uoverensstemmelser mellem termerne i latin, italiensk, spansk og fransk, har vi valgt termer der ville kunne forstås på de tre romanske sprog. Vi har skåret i både hæle og tæer.

Vi vil i det kommende skoleår, sammen med lærere i dansk, engelsk og tysk, forsøge at enes om en fælles terminologi og lave en kommenteret ’nøgle’.

At vores overordnede synspunkt er at den grammatiske terminologi skal være umiddelbart anvendelig i udlandet, har bevirket at vi ikke vil benytte den nye – meget logiske – verbal-terminologi i Bent Christensen og Gorm Tortzens fremragende begynderbøger i latin Ludus, Ars Minor og Ars maior. (Top)

III. Fælles og ensartet grammatisk kernestof

Latinunderviserne kan udmærket være initiativtagere til en tværsproglig indsats, fordi de så bevidst arbejder med sproglige strukturer.

Men vores ide er - modsætningsvis - at de moderne sprogs pædagogik skal kaste sit lys ned over det gamle sprog; den anvendelsesorienterede indlæring af sprog-strukturer i de moderne sprog kan udnyttes i latin. Endvidere skal man fokusere på de områder der er fælles for sprogene og gøre dem til kernestof. Latin skal ikke være grammatisk ledestjerne, men en levende del af den moderne grammatikundervisning.

Jo større sammenhæng og tværfaglighed, jo bedre fungerer indlæringen, plejer man at sige. Hertil skal siges at læreren virkeligt må arbejde hårdt for at nedbryde elevernes indgroede rædsel for at huske og bruge hvad læreren i et andet fag, i en anden time har sagt. Når vi tvinger eleverne til at arbejde tværfagligt med sprogene, opnår vi ikke at de får en lettere indlæring eller skyder en genvej, men at de når op på et højere niveau i sprogforståelsen. Det kræver meget af lærerens energi og eleverne skal faktisk gøre en ekstra indsats for at overskue og sammenligne og for ikke at blive forvirrede; de synes det er pinagtigt og en besværlig omvej.

Men hvis vi vil fremkalde en større sproglig indsigt og bringe lidt orden i elevernes kaotiske viden om grammatik, må redskaberne være en fælles terminologi og et minimum af konsensus om hvordan vi vil opbygge sprogindlæringen helt fra starten. (Top)

III. a. Samtidighed i genne mgang af grammatiske emner.

Den første indlysende pædagogiske øvelse vil være at lærerne arrangerer samtidighed i gennemgang af vigtige områder; eller at de i det mindste ved gennemgang tydeligt henviser til det samme fænomen i et eller flere af de andre sprog. Latin- og tysk-lærer kan støtte elevernes forståelse, hvis de er enige om, hvordan ’kasus-systemet’ skal gennemgås. Det lyder indlysende, men erfaringen viser at netop kasussystemet kan forklares med så forskellige ord at eleverne har svært ved at fatte at det handler om det samme fænomen. (Top)

III. b. Overordnede begreber i dansk og fremmedsprog: ’kongruens’ og ’tidsfølge’

Et pædagogisk kneb vil være i alle sprogfag at bruge et overordnet samlende begreb. Vi forslår at ’kongruens’ bliver den krumtap grammatikundervisningen drejer om, fra den allerførste sprogtime i gymnasiet: og det skal gælde i såvel begyndersprog som i fortsættersprog (vi ved jo så godt at eleverne knapt nok kan sætte -s på et engelsk verbum i præsens 3. pers sing.); derved kan vi straks systematisere og begrunde indlæring og repetition af morfologien.

Selve ordet ’kongruens’ samt definitionen af begrebet – med samme ordlyd i alle fag – skal eleverne lære udenad, samtidig med at de begynder med de allerenkleste kongruensøvelser.

Et andet vigtigt område der kunne vælges som kerneområde er verbernes tider. Det er et stort problem for eleverne at de ikke kan bevæge sig rundt i tiderne på dansk, når de skal lære dem i fremmedsprogene. Det arbejde må kunne koordineres.

’Tidsfølgen’ set som en: ’nutidsakse – fortidsakse’ – se nedenfor i afsnit VII og skemaet i bilag 7 – kan bearbejdes og anvendes som en tværsprogsoversigt. En sådan ville måske være brugbar i undervisningen af to-sprogede elever. En elev med dårlige danskkundskaber ville kunne guides rundt i skemaet og forstå tiderne i direkte-indirekte tale på grund af den grafisk klare opstilling. (Top)

III. c. Overordnede begreber ’aspekt’ – ’nutidsakse – fortidsakse’ i latinsk, italiensk, spansk og fransk verbalsystem.

I de romanske sprog bygges hele verbalsystemet fra starten op omkring de overordnede samlende begreber ’aspekt’ - ’nutidsakse – fortidsakse’, som, med ’kongruens’-princippet in mente, skal styre den måde verbalsystemet indlæres på. Se afsnit VII og bilag 7, 9, 15 og 16.

Men det vil være en god idé, inden for mulighedernes grænse, at koordinere gennemgangen af verbalsystemernes morfologi og syntaks i alle sprog. (Top)

IV. Ligheder mellem sprogene. Transparente ord

Vores hensigt med de mange sammenlignende skemaer over ordklassernes morfologi, samt hvad angår verbalsystemet også syntaktiske oversigter, har været dels at uddanne os selv, dels at lave noget undervisningsmateriale. Vi har skaffet os en elementær viden inden for de sprog vi ikke selv behersker, en viden som giver os mulighed for at drage paralleller mellem sprogene over for eleverne, hvilket er hele idéen bag projektet.

I skemaerne har vi ikke gjort noget forsøg på at fremstille en sproghistorisk udvikling. Vi har valgt at vise ’repræsentanter’ for ord der findes på alle sprogene: latin, italiensk, spansk og fransk, og som er let genkendelige. Vi har stillet formerne fra klassisk latin ved siden af de tre moderne sprogs former uden kommentarer, bortset fra oversigtsskemaerne over verbalformerne, hvor vi går mere i dybden. Vedrørende nominer og pronominer har vi taget let på spørgsmålet om det er latinens nominativ- eller akkusativformer der er bevaret; vi har lagt vægt på en umiddelbar genkendelighed af ord og endelser; derfor har vi valgt at opstille de former der ligner hinanden mest; det er uvidenskabeligt ( i parentes bemærket er mange af de konstruerede eksempler på ordstadier på udviklingens vej der findes i de gamle ’sproghistorier’, ret tvivlsomme); men da det er tydeligt at de ord og former vi har valgt, er i familie med hinanden, har vi ønsket at udnytte genkendelseseffekten i indlæringen af ord og former på alle sprogene.

I timer, hvor man fokuserer på de 4 romanske sprog, skal man selvfølgelig bevidst også undervise i dansk sprogbrug.

Med stort udbytte kan man også inddrage sproglige erfaringer fra elever med andre modersmål end dansk. Der kommer ganske sikkert nogle aha-oplevelser: ’jamen på arabisk bøjer vi jo også participierne i masculinum-femininum; eller vi har også personendelser bag på verberne; jamen det er jo næsten samme system; jamen så er det jo slet ikke så uforståeligt’ osv. Der kan også ske det at elever med dansk som førstesprog bliver misundelige og synes at det er uretfærdigt at elever med f. eks kroatisk, makedonsk, serbisk som modersmål kender systemerne i forvejen og derfor har nemmere ved latin. Det er rare oplevelser for jugoslaverne og den slags kan vi lærere jo godt hjælpe dem med at samle på.

Da eleverne er så ubevidste om deres sprogs strukturer, skal der virkelig sættes nogle fede pegefingre ’på’ for at få dem til at foretage sammenligninger og se ligheder.

Arbejdet med latinens udvikling til de moderne romanske sprog, samt latinske låneord i moderne sprog fører os videre: de transparente ord er spændende i klasser med elever med mange forskellige modersmål. Hvilke historiske og kulturelle påvirkninger kan ordene afsløre? Vi foretager en slags sprogarkæologi.

Hvorfor finder man franske ord i nordafrikansk og libanesisk arabisk, engelske ord i ægyptisk arabisk, italienske ord i etiopisk. Hvorfor har man i vesteuropæiske sprog mus, far og mor, divaner, jasminer og tulipaner, safran, sofaer, kiosker, kuskus, massage, basarer, kaffe og sukker, tazza(it)/taza(sp)/ tasse (fr) = kop, un toubib (fr slang)= læge, assassino (it)/ asesino (sp)/ assassin (fr) = morder, patata (it, sp)/patate (fr slang) = kartoffel, tomat. Rækken er ubegrænset! (Top)

V. Ligheder og forskelle mellem sprogenes syntaks

Det kontrastive arbejde med syntaks kan udbygges ved at lade tosprogede elever oversætte små sproglige typeeksempler fra dansk til deres modersmål og derefter forklare ’finesserne’ med den nylærte grammatiske terminologi, så vidt gørligt. Bilag 17.

Vi har bedt vores to- (tre-fire-)sprogede elever og deres familier om at over-sætte små sætninger der er koncentreret om køn, tal, kasus, artikler, personendelser, tidsaspekt, og overordnet om kongruens. Hvis sproget blev skrevet med et andet alfabet, skulle det transskriberes til latinske bogstaver.

Vi har bevidst ikke inddelt sprogene i indoeuropæiske og andre sprog, for de gamle teorier om sprogenes familieskab anfægtes. Fra i år har vi eksempler på nederlandsk, islandsk, italiensk, bosnisk, kroatisk, makedonsk, kurdisk, persisk, urdu, arabisk, tyrkisk, somali. Vi kunne i andre klasser finde elever med spansk, kinesisk, bengali, forskellige afrikanske sprog og sikkert andre sprog, som vi næppe har hørt tale om i vores del af verden.

Vi har haft flere hensigter med dette emne. Ud over at gøre eleverne opmærksomme på at endelser, kongruens, aspekt ikke er en specialitet forbeholdt de europæiske sprog, og ud over en bevidstgørelse af elevernes ’medbragte’ sproglige kapacitet, har vi ønsket at inddrage de to-tre-sprogede elevers familier.

For at også forældrene kan få oplevelsen af at deltage i deres børns skolearbejde: ’hjælpe med lektierne’. Vi kan fortælle om en kurdisk familie fra Tyrkiet, med kurdisk som dagligt sprog. De brugte grammatik og ordbog for at hjælpe deres datter. At lære at læse eller skrive kurdisk i en tyrkisk skole har jo aldrig været muligt og datteren har lært tyrkisk i den danske modersmålsundervisning. Familien havde haft mange og lange diskussioner for at blive enige, bl a om ordenes endelser; f eks om den svage endelse de alle vidste var til stede, skulle skrives med et -e eller et –a; datteren ville jo gerne have det skulle være -a, så det kunne passe med latin, men så passede det ikke med køn osv., osv.

Til slut har eleverne i klassen læst deres egne sætninger højt, – rigtigt underholdende!!! -, og de har forklaret dem grammatisk med den ’rigtige’ terminologi. Og alle må undre sig over så megen sproglig variation!

Her er eksempler på substantivsyntagmer og oversættelsen til en lang række sprog. Den første opgave drejer sig om artikelbrug, kongruens og adjektivets stilling:

VI. Koordinering af tekst- og temalæsning i et eller flere sprogfag

Der skal ikke herske tvivl om at latinen er et kulturfag i sig selv og ikke et hjælpefag. Latin kan på en naturlig måde og på sit lille beskedne niveau, deltage i tværfagligt arbejde og i projektarbejde, hvor det er indholdssiden af teksterne det drejer sig om. Den store hurdle er at vi kun kan deltage med et beskedent antal timer i projekt-arbejde, fordi tiden er for knap i vores fag hvor tiden er sat ned og kravene op! Men en latinlærer kan dog bidrage ved at lade en klasse læse en lille tekst, som eleverne kan bruge i en tværfaglig opgave i et eller flere andre fag. Det handler om at lærerne taler med hinanden i god tid.

Som eksempler på faglige områder hvor latin kan være med i 1.g kan vi nævne: litteratur, historie, (religion, filosofi i forbindelse med historie og danskundervisningen) og biologi.

Her er nogle forslag til mulige emner (emner enhver latinlærer kender):

- Fabler og eventyr.

- Kærlighedsdigtning.

- Biblen: f eks 1. og 2. Mosebog: Syndefaldsberetningen og De ti Bud, eller Lucas-evangeliet (Bebudelsen og Jesu fødsel) og de tilsvarende historier i Koranen (i dansk/ italiensk/ spansk/ fransk/ engelsk oversættelse alt efter fag, samt en oplæsning på klassisk arabisk af en elev der kan det).

- -Bayeux-tapetets latinske tekst kan bruges til en oversættelse til engelsk med fokusering på latinsk perfektum = engelske verbalbøjning i fortid og til et historieemne om perioden omkring 1066.

- Sundhed og sygdom.

- Grafitti.

- …….

Hvis der er mange to-sprogede elever i klassen, er det oplagt i latinunder-visningen at inddrage emner der kan give nogle af disse elever en flig af viden om deres oprindelseslands fortid i oldtiden: Middelhavsområdet, Lilleasien. Middelalderlatin er oplagt til elever fra Europa. Man kunne måske lede efter et lille bitte emne fra al-Andaluz: (arabisk – jødisk –) latinsk – spansk samarbejde? Og hvorfor holde Danmark ude?. Latinfaget burde måske give større muligheder for at læse tekster før og efter de 200 år omkring år 0, således at man kunne vælge emner mere frit, læse f eks Terents (Molière - Holberg), eller senlatin (kristendom – historie), eller middelalderlatin ……(Top)

VII. Anvendelse af de tværsproglige skemaer i undervisningen? Bilag 2 – 17

Det er praktisk at have de tværsproglige skemaer på elektronisk form. Man skal udvælge så små dele af skemaerne som muligt; kun lige det allernødvendigste til formålet. Brug overheads eller udnyt PowerPoint til en mere sofistikeret udnyttelse af materialet. Det er ikke meningen at eleverne skal have fotokopier af skemaerne.

Læreren, og selvfølgelig latinlæreren skal udnytte lighederne mellem de forskellige sprogs regler, former og betydninger til en ’fælles’ indlæring.

Her er nogle eksempler på syntaktiske overensstemmelser:

- at i de romanske sprog og i tysk er der i nexus et implicit subjekt i form af verballeddets endelse; at nogle sprog/ nogle sprog-situationer kræver at subjektet også udtrykkes eksplicit.

- -at modalverber altid efterfølges af en infinitiv.

- -at akk + infinitiv er en infinit neksus der også i moderne sprog kan stå som direkte objekt for et sanseverbum: ’jeg ser ham komme’, der er lig med en ledsætning med finit neksus der selvfølgelig også står som direkte objekt for sanseverbet: ’jeg ser at han kommer’.

- Kasussystemet

Osv. osv.

Den slags ting skal eleverne faktisk lære i latin. Hvorfor ikke vise dem at de også skal kende de konstruktioner på de moderne sprog. En nyttig prioritering.

I forbindelse med gennemgang af nye ordklasser/ nye former bliver eleverne konfronteret med en oversigt på overhead over disse former i de 4 romanske sprog samtidigt, og eleverne bliver bedt om at fokusere på ligheder og forskelle; derefter gennemgås ordklasssen/ formen udelukkende på det relevante sprog. Hver gang en ny form introduceres, skal man minde om endelsernes funktion og arbejde eksplicit med kongruens. ’Overheaden’ dukker senere op (f. eks ved gennemgang af skriftlige opgaver) når der er brug for at minde eleverne om at ’kongruens’ (i forskellig grad) findes i alle de sprog de arbejder med.

Her er der et eksempel på et delskema som man kan anvende, når man begynder indlæringen af infinitte verbal-former:

Bilag 12. VERBER 1. BØJNING, REGELMÆSSIGT

LATIN: AMARE : AT ELSKE

Infinit form: form uden person-endelse

	LATIN	ITALIENSK	SPANSK	FRANSK
INFINITIV	am-a-re	am-are	am-ar	aim-er

Og her nedenfor et eksempel på et delskema, hvor man arbejder med finitte verbalformer, implicit subjekt = personendelse og eksplicit subjekt, kongruens og begynder at tale om aspekt:

Bilag 12. VERBER. 1. BØJNING, REGELMÆSSIGT

Finit form: form med person-endelse

	LATIN imperfectum	ITALIENSK imperfetto	SPANSK imperfecto	FRANSK imparfait
IMPERFEKTUM Fortid, ikke afgrænset, beskrivende, uafsluttet
SINGULARIS 1	ama-ba-m	am-avo	am-aba	j’aim-ais
2	ama-ba-s	am-avi	am-abas	tu aim-ais
3	ama-ba-t	am-ava	am-aba	il aim-ait
PLURALIS 1	ama-ba-mus	am-avamo	am-ábamos	nous aim-ions
2	ama-ba-tis	am-avate	am-abais	vous aim-iez
3	ama-ba-nt	am-avano	am-aban	ils aim-aient

Oversættelse: jeg/ du … elskede/ plejede at elske/ var i færd med at elske

Interrogative pronominer og adverbiers betydningsforskydninger gennem tiden er eksempel på en oversigt hvor man ved at tale om ordenes udvikling, (måske) kan opnå en tværsproglig gloseindlæring. Bilag 6.

I det følgende vil vi gennemgå principperne for udformningen af verbal-skemaerne i bilag 7, 9, 15 og 16. I de romanske sprog, undgår man senere vanskeligheder, hvis man fra starten bygger indlæringen op dels omkring 1) ’aspekt’-problematikken (verbalformer der angiver henholdsvis afgrænset ><uafgrænset tid), samtidig med at man, kontrastivt, fokuserer på den imperfektive perifrase i de germanske sprog, dels omkring 2) ’nutids-fortidsakserne’, et system der kan benyttes som samordnende begreb i alle sprog.

Som udgangspunkt har vi valgt at benytte et i franskfaget meget brugt over-sigtsskema, skabt for mange år siden af Grethe Due (fransk og engelsklærer på Metropolitanskolen). Vi har udvidet skemaet lidt. Det styrende princip for den grafiske præsentation er:

’perfektivt/ imperfektivt aspekt’ og ’nutidsakse – fortidsakse’.

Hvis vi et øjeblik ser på det tomme verbalskema (det er beregnet til udfyldning), bilag 7, vil man se, at på NUTIDSAKSEN er præsens/ ’présent’ anbragt i midten; herfra kan subjektet se til venstre tilbage til sin førnutid/ ’passé composé’ (der er afgrænset, men som har en relation til nutiden); og herfra kan subjektet se frem til højre ud mod sin fremtid/ ’futur’. Præsens er en ’umærket’ tid, så at sige neutral; den træder i karakter som ’afgrænset/ punktuel’ eller som ’ikke afgrænset/ beskrivende’ gennem andre oplysninger i teksten, ofte ved adverbialled.

Pædagogisk kan den grafiske opstilling udnyttes ved at læreren kan mime den i samtalesituationen: hvis eleven forkert vælger præsens kan lærerens håndbevægelse til den ene eller anden side gøre eleven opmærksom på om han/hun skal lade sit subjekt flytte sig fra præsens til førnutid eller til fremtid.

På FORTIDSAKSEN står ’passé simple’ og ’imparfait’ samlet i centrum som en ’nutid i fortiden’, henholdsvis ’afgrænset, lukket i tid’ og ’ikke afgrænset, umærket, beskrivende’. På samme måde som på ’nutidsaksen’ har vi så til venstre fortid og til højre fremtid. Reglerne for at vælge mellem ’passé simple’ og ’imparfait’ skal læres. Her skal blot nævnes at de to tider alternerer i samme tekst, men at de har forskellig valør.

Alt hvad der på skemaet står til venstre for ’présent’ har perfektivt (tidsafgrænset) aspekt, og alt hvad der står til højre har imperfektivt (ikke tidsafgrænset) aspekt. På FORTIDSAKSENs ’nutid’ må man vælge om man har behov for at udtrykke noget perfektivt eller noget imperfektivt, altså mellem ’passé simple’ og ’imparfait’.

For en person der ikke kender til aspekt, kan fænomenet eksemplificeres som følger: Den danske sætning: han sover oversættes til præsens på alle de romanske sprog; mens han sov kan gengives enten med en afgrænset fortid ( det gælder eks han sov i fem timer) eller med en uafgrænset fortid ( han sov der svarer til den danske perifrase: han lå og sov).

Vi synes at dette skema fungerer godt i den praktiske indlæring; man kan udmærket få fat i kontrasten perfektivt><imperfektivt aspekt.

Vi foretrækker derfor at lade den moderne sprogindlærings-systematik lyse ned over latin frem for at bruge et system der så at sige udelukker latin fra de moderne sprogs reelle verden.

Om skemaerne ”Syntaks på tværs” beregnet til to-sprogede elever henvises til afsnit V. (Top)

VIII. Nogle idéer til koordinering af tværsprog

Nogle idéer til hvordan man kan inddrage dansk- og sproglærere i et sam-arbejdsprojekt uden at det koster for mange timer:

På administrationsopslagstavlen opsættes et stort stykke farvet karton med overskriften ’Tværsprog’. På dette opsættes hver uge et nyt skema (Bilag 1), hvori lærerne kan skrive, hvilke grammatiske emner og hvilken terminologi der er blevet arbejdet med i klasserne. (Risikerer at blive overset!)

Organisering af et lille tværgrammatisk kursus. En times introduktion for alle lærerne på årets første almindelige PR-møde. To flex-formiddage i efterårssemestret for 1.g’ere med deltagelse af sprogfagene og dansk (Bilag 18). Alle lærere skal rette dansk sprog; alle lærere kan i en rettelse skrive ’kongruensfejl’ eller ’tidsfølge’; alle elever ved hvad det drejer sig om! (Top)

IX. Konklusion

Arbejdet med tværsproglig fokus på grammatik med latin som udfarende kraft skal ikke genoplive gamle dages latinundervisning, hvor man troede at indlæringen af latinsk grammatik automatisk kunne overføres til de andre sprog. Vi ved godt at overførslen ikke skete og at den latinske grammatik øvede vold mod de andre sprogs strukturer. Eleverne blev heller ikke disciplinerede af latinterperi.

Nej, vores idé er at situationen vendes om: latinlæreren skal forsøge at vide så meget om de moderne sprog at han/hun kan trække de sider frem i latinen som kan støtte og kaste lys over de moderne sprog. Og lærerne i moderne sprog skal udnytte at de sproglige elever faktisk lærer den grundlæggende grammatik i latin, og sørge for at den viden ikke isoleres i latinklassen (det er det eleverne helst vil!) Lærerne skal ikke glemme at matematikerne også skal lære international (dvs. latinsk) grammatisk terminologi, kongruensregler mm. (Top)

TVÆRFAGLIGE OVERSIGTSSKEMAER. Bilag 1–17

BILAG 1. KOORDINERINGSSKEMA

Til kollegerne i dansk og fremmedsprog i 1.g.

Latin, (’lærerinitialer’) arbejder med nedenstående emner:

UGE:

KLASSE:

Morfologi:

Syntax:

Andet:

Spansk (…) og fransk (…) arbejder med nedenstående emner:

UGE:

KLASSE/KLASSER:

Morfologi:

Syntax:

Andet:

(Top)

BILAG 2. ADJEKTIVER, regelmæssig bøjning. KOMPARATION

Regelmæssig bøjning i køn, kasus og tal af ordet: langsom

	LATIN Nominativ og akkusativ a-o-stammer	ITALIENSK	SPANSK	FRANSK
Singularis masculinum	lent-us lent-um	lent-o	lent-o	lent
femininum	lent-a lent-am	lent-a	lent-a	lent-e
neutrum	lent-um lent-um
Pluralis masculinum	lent-I	lent-i	lent-os	lent-s
femininum	lent-ae lent-as	lent-e	lent-as	lent-es
neutrum	lent-a lent-a

Nota bene! Italiensk har 3 typer adjektiver med følgende endelser:

-o -e -a

-a -e -a

-i -i -i

-e -i -e

KOMPARATION (gradbøjning)

Regelmæssig komparation i singularis masculinum af ordet: langsom

LATIN

Nominativ

a-o-stammer

ITALIENSK

SPANSK

FRANSK

Positiv. 1.grad

lent-us

lento

lent

Komparativ. 2. grad

lentior

magis lentus

(sen latin)

più lento

más lento

plus lent

Superlativ. 3. grad

lentissimus

maxime lentus

(sen latin)

lentissimo

(abs)

il più lento

(rel)

lentísimo

(abs)

el más lento

(rel)

le plus lent

Nota bene! (abs)olut superlativ: den meget høje grad, en konstatering uden der er foretaget en sammenligning med noget præcist; (rel)ativ superlativ: sammenligning mellem tre eller flere.

(Top)

BILAG 3. ADJEKTIVER, uregelmæssige. KOMPARATION.

Bonus: god. Malus: ond. Parvus: lille. Magnus: stor i singularis masculinum:

bonus: god

LATIN

Nominativ

ITALIENSK

SPANSK

FRANSK

Positiv. 1. grad

bonus

buono

bueno

bon

Komparativ. 2. grad

melior

migliore

más bueno

mejor

meilleur

Superlativ. 3. grad

optimus

il migliore

(rel)

ottimo

(abs)

el más bueno

el mejor

buenísimo

(abs)

le meilleur

malus: ond

LATIN

Nominativ

ITALIENSK

SPANSK

FRANSK

Positiv. 1grad

malus

cattivo

Malo

mauvais

Komparativ. 2. grad

pejor

più cattivo peggiore

más malo

peor

plus mauvais

pire

Superlativ. 3. grad

pessimus

il peggiore (rel)

pessimo (abs)

cattivissimo

el más malo

el peor

le plus mauvais

le pire

Nota bene! SPANSK: regelmæssig bøjning: konkret betydning; uregelmæssig bøjning: overført betydning, vurdering, skøn. FRANSK: uregelmæssig bøjning: når man sammenligner noget der i sig selv er dårligt.

parvus: lille

LATIN

Nominativ

ITALIENSK

SPANSK

FRANSK

Positiv. 1. grad

parvus

piccolo

pequeño

petit

Komparativ. 2. grad

minor

minore

más pequeño menor

plus petit

moindre

Superlativ. 3. grad

minimus

il minore

minimo

el más pequeño

el menor

le plus petit

le moindre

Nota bene! SPANSK & FRANSK: regelmæssig bøjning: konkret betydning; uregelmæssig bøjning: overført betydning, vurdering, skøn

magnus: stor

	LATIN Nominativ	ITALIENSK	SPANSK	FRANSK
Positiv. 1.grad	magnus	grande	grande	grand
Komparativ. 2. grad	major	maggiore	más grande mayor	plus grand
Superlativ. 3. grad	maximus	il maggiore (rel) massimo (abs)	el más grande el mayor	le plus grand

Nota bene! SPANSK: se under parvus

(Top)

BILAG 4. PERSONLIGE PRONOMINER

A. ubundne, betonede

		Latin			Spansk		Fransk
		nom.	akk.	dat.	nom. subj.	efter præp.	nom. subj.	efter præp.mm
Sing.	1. pers.	ego	me	mihi	yo	mí		moi
	2.	tu	te	tibi	tú	ti		toi
	3.m	ille	illum	illi	él, usted	él, usted	(lui)	lui
	3.f	illa	illam	illi	ella, usted	ella, usted	(elle)	elle
	3.n	illud	illud	illi	ello	ello
Plur.	1. pers.	nos	nos	nobis	nosotros/as	nosotros/as		nous
	2.	vos	vos	vobis	vosotros/as	vosotros/as		vous
	3.m	illi	illos	illis	ellos, ustedes	ellos, ustedes	(eux)	eux
	3.f	illae	illas	illis	ellas, ustedes	ellas, ustedes	(elles)	elles
	3.n	illa	illa	illis

B. bundne, ubetonede (subjekt, direkte og indirekte objekt)

		Latin			Spansk			Fransk
		nom.	akk.	dat.	nom.	akk.	dat.	nom.	akk.	dat.
Sing	1. pers.		me	mihi		me	me	je	me	me
	2.		te	tibi		te	te	tu	te	te
	3.m		illum	illi		le,lo	le (se)	il	le	lui
	3.f		illam	illi		la		elle	la	lui
	3.n		illud	illi		lo
Plur.	1. pers		nos	nobis		nos	nos	nous	nous	nous
	2.		vos	vobis		os	os	vous	vous	vous
	3.m		illos	illis		los	les (se)	ils	les	leur
	3.f		illas	illis		las		elles	les	leur
	3.n		illa	illis

(Top)

BILAG 5. POSSESSIVE PRONOMINER

Latin. Bøjes som et adjektiv efter 1.-2. bøjning.

	nom.sing. m & f & n	nom. plur. m.& F. & n
1.pers. sing	meus / mea / meum	mei / meae / mea
2.pers. sing	tuus / tua / tuum	tui / tuae / tua
3.pers. sing.	suus / sua / suum	sui / suae / sua

1.pers.plur.	noster / nostra / nostrum	nostri / nostrae / nostra
2.pers. plur.	vester / vestra / vestrum	vestri / vestrae / vestra
3.pers. plur.	suus / sua / suum	sui / suae /sua

Italiensk, spansk, fransk:

Adjektiviske (fransk: possessive artikler)

	Italiensk		Spansk		Fransk
	sing. M& f	plur. m& f	sing. m & f	plur. m. & f	sing. m & f	plur. m & f
1.	mio/a	miei/mie	mi	mis	mon/ma	mes
2.	tuo/a	toui/tue	tu	tus	ton/ta	tes
3.	suo/a	suoi/sue	su	sus	son/sa	ses

1.	nostro/a	nostri/nostre	nuestro/a	nuestros/as	notre	nos
2.	vostro/a	vostri/vostre	vuestro/a	vuestros/as	votre	vos
3.	loro	Loro	su	sus	leur	leurs

Substantiviske (fransk: possessive pronominer)

	Italiensk		Spansk		Fransk
1.	sing. m& f	plur. m& f	sing. m & f	plur. m & f	sing. m & f	plur. m & f
2.	il mio/la mia	i miei/le mie	mío/a	míos/as	le mien/la mienne	les miens/miennes
3.	il tuo/la tua	i tuoi/ le tue	tuyo/a	tuyos/as	le tien/la tienne	les tiens/tiennes
	il suo/la sua	i suoi/le sue	suyo/a	suyos/as	le sien/la sienne	les siens/siennes

1.	il nostro/la nostra	i nostri/le nostre	nuestro/a	nuestros/as	le nôtre/la nôtre	les nôtres
2.	il vostro/la vostra	i vostri/le vostre	vuestro/a	vuestros/as	le vôtre/la vôtre	les vôtres
3.	il/la loro	i/le loro	suyo/a	suyos/as	le leur/la leur	les leurs

(Top)

BILAG 7. VERBALSKEMA: FRANSK. ”TIDSFØLGE”SKEMA: ALLE SPROG?

VERBE RÉGULIER, CONJUGAISON:_____. VERBE IRRÉGULIER:_____. INFINITIF:______________________=____________________

N U T I D S A K S E		présent de avoir/être + participe passé PASSÉ COMPOSÉ	présent de venir + de + infinitif PASSÉ RÉCENT	Infinitif moins –er,-ir,-re, + terminaisons PRÉSENT		présent de aller + infinitif FUTUR PROCHE	infinitif + -ai,-as,-a, -ons,-ez,-ont FUTUR
	JE
	TU
	IL, ELLE, ON
	NOUS
	VOUS
	ILS, ELLES

F O R T I D S A K S E		imparfait de avoir/être + participe passé PLUS-QUE-PARFAIT	imparfait de venir + de + infinitif PASSÉ RÉCENT DU PASSÉ	infinitif moins –er, -ir, -re +-ai,-as,-a,-âmes,-âtes,-èrent + -is,-is,-it,-îmes,-îtes,-irent *PASSÉ SIMPLE )**	1e pers. plur. du prés., moins –ons + -ais,-ais,-ait, -ions, -iez,-aient IMPARFAIT	imparfait de aller + infinitif FUTUR PROCHE DU PASSÉ	infinitif+ -ais,-ais,-ait,-ions,-iez,-aient CONDITIONNEL
	JE
	TU
	IL, ELLE, ON
	NOUS
	VOUS
	ILS, ELLES
				2e pers.sing./plur. 1e pers. plur. du présent: IMPÉRATIF ¯ 3e pers. plur. du présent, moins –ent: PRÉSENT DU SUBJONCTIF ¯ 1e pers. plur. du présent, moins –ons: PARTICIPE PRÉSENT ¯

*) I almindeligt dagligsprog erstattes passé simple af passé composé

(Top)

BILAG 9. VERBER. FINITTE FORMER. INDIKATIV

Indikativ modus, aktiv. Indicativ, indicativo, indicatif.

Her angives kun 1. person singularis.

		PERFEKTIV			’UMÆRKET’		IMPERFEKTIV
	Enkel form	Sammensat	Enkel/Sammensat	Enkel	Sammensat		Enkel
NUTIDSAKSE	Latin Italiensk Spansk Fransk	*Perfectum* *Passato remoto* - -	- *Passato prossimo* *Perfecto* *Passé composé*	*Futurum perfektum* *Futuro anteriore* *Futuro perfecto* *Futur passé/ antérieur*	*Praesens* *Presente* *Presente* *Présent*		- - ? *Futuro próximo* *Futur proche*	*Futurum* *Futuro* *Futuro* *Futur*
NUTIDSAKSE	Latin Italiensk Spansk Fransk	amavi amai: - - jeg har elsket	- ho amato he amado j'ai aimé: jeg har elsket fransk også afgrænset fortid: jeg elskede	amavero avrò amato habré amado j'aurai aimé: jeg vil have elsket, jeg har elsket	amo amo amo j'aime: jeg elsker		– sto per amare voy a amar je vais aimer: jeg skal/vil elske	amabo amerò amaré j'aimerai: jeg skal/vil elske
		PERFEKTIV				IMPERFEKTIV
FORTIDSAKSE	Latin Italiensk Spansk Fransk	*Plusquamperfektum* - - -	- Trapassato prossimo *Plusquamperfecto* *Plus-que-parfait*	- *Condizionale passato* *Condicional perfecto* *Conditionnel passé*	*Perfectum* *Passato remoto* *Pretérito indefinido* *Passé simple+ passé composé*	*Imperfektum* *Imperfetto* *Imperfecto* *Imparfait*	- - ? ¢¢*Condicional compuesto¢¢ Futur proche du passé*	- *Condizionale* *Condicional* *Conditionnel*
FORTIDSAKSE	Latin Italiensk Spansk Fransk	amaveram: - - - jeg havde elsket	- avevo amato había amado j'avais aimé: jeg havde elsket	- avrei amato habría amado j'aurais aimé: jeg ville have elsket	amavi amai amé j’aimai (+ j’ai aimé): jeg elskede	amabam amavo amaba j'aimais: jeg elskede, jeg var ved at elske, jeg ple- jede at elske	- stavo per amare iba a amar j'allais aimer: jeg skulle/ville elske; jeg skulle til at elske	- amerei amaría j'aimerais: jeg skulle/ville elske; jeg skulle til at elske

Note: Præsens er den ’umærkede’ tid, der får afgrænset/uafgrænset værdi ved hjælp af andre oplysninger i teksten. Perfectum og Passato remoto (= før nutid) / Passato prossimo / Perfecto / Passé composé er en afgrænset fortid hvis konsekvenser berører nutiden. Perfectum og Passato remoto (= afgrænset fortid) / Pretérito indefinido / Passé simple er en afgrænset fortid uden forbindelse til nutiden.

NB! På latin og italiensk bruges Perfectum / Passato remoto med de to forskellige fortidsbetydninger og optræder derfor to gange i skemaet.

NB! På fransk bruges i talesprog Passé composé med de to forskellige fortidsbetydninger og optræder derfor to gange i skemaet.

(Top)

BILAG 10. VERBER. FINITTE FORMER. KONJUNKTIV

Konjunktiv modus, aktiv. Congiuntivo, subjuntivo, subjonctif.

Her angives kun 1. person singularis.

PERFEKTIV

IMPERFEKTIV

Enkel form

Sammensat

Enkel/Sammensat

Enkel

Sammensat

Enkel

NUTIDSAKSE

Latin

Italiensk

Spansk

Fransk

Perfectum

Sammensat perf.

Passato prossimo

Perfecto

Passé composé

Futurum perfectum

Futuro anteriore

Futuro perfecto

Futur passé

Præsens

Presente

Présent

Futuro próximo

Futur proche

Futurum

Futuro

Futur

Latin

Italiensk

Spansk

Fransk

amaverim:

jeg har elsket

io abbia amato

haya amado

j'aie aimé:

jeg har elsket

amem

io ami

ame

jeg elsker,

i fransk talesprog erstatter présent andre tider

io stia per amare

vaya a amar

j'aille aimer:

jeg skal/vil elske

PERFEKTIV

IMPERFEKTIV

FORTIDSAKSE

Latin

Italiensk

Spansk

Fransk

Plusquamperfektum

Trapassato prossimo

Plusquamperfecto

Plus-que-parfait

Condizionale passato

Condicional perfecto

Conditionnel passé

Perfectum

Imperfektum

Imperfetto

Imperfecto

Imparfait

¢¢Condicional compuesto¢¢

Futur proche du passé

Condizionale

Condicional

Conditionnel

Latin

Italiensk

Spansk

Fransk

amavissem:

jeg havde elsket

io avessi amato

hubiera / hubiese amado

j'eusse aimé:

jeg havde elsket

amaverim:

jeg elskede

amarem

io amassi

amara/amase

j'aimasse:

jeg elskede

io stessi per amare

fuera/fuese a amar

j'allasse aimer

jeg skulle/ville elske; jeg skulle til at elske

Note NB! På latin bruges perfectum med to forskellige fortidsbetydninger og optræder derfor to gange i skemaet

(Top)

BILAG 12. VERBER. 1. BØJNING, REGELMÆSSIGT

LATIN: AMARE : AT ELSKE

Infinit form: form uden person-endelse

	LATIN	ITALIENSK	SPANSK	FRANSK
INFINITIV	am-a-re	am-are	am-ar	aim-er

Finitte former: former med person-endelse = implicit subjekt

	LATIN	ITALIENSK	SPANSK	FRANSK
PRÆSENS
SINGULARIS 1	am-o	am-o	am-o	j’aim-e
2	am-a-s	am-i	am-as	tu aim-es
3	am-a-t	am-a	am-a	il aim-e
PLURALIS 1	am-a-mus	am-iamo	am-amos	nous aim-ons
2	am-a-tis	am-ate	am-áis	vous aim-ez
3	am-a-nt	am-ano	am-an	ils aim-ent

Oversættelse: jeg /du … elsker

	LATIN imperfectum	ITALIENSK imperfetto	SPANSK imperfecto	FRANSK imparfait
IMPERFEKTUM Fortid, ikke afgrænset, Beskrivende, uafsluttet
SINGULARIS 1	ama-ba-m	am-avo	am-aba	j’aim-ais
2	ama-ba-s	am-avi	am-abas	tu aim-ais
3	ama-ba-t	am-ava	am-aba	il aim-ait
PLURALIS 1	ama-ba-mus	am-avamo	am-ábamos	nous aim-ions
2	ama-ba-tis	am-avate	am-abais	vous aim-iez
3	ama-ba-nt	am-avano	am-aban	ils aim-aient

Oversættelse: jeg/ du … elskede/ plejede at elske/ var i færd med at elske …

Nota bene!

PERSON-ENDELSERNE, HER DE LATINSKE:

-o/m, -s, -t, -mus-, tis-, -nt, er implicitte subjekter, der betyder

jeg, du, han/hun/den/det, vi, I, de.

AMA-T er altså VERBAL + IMPLICIT SUBJEKT:

Der kan altid tilføjes et eksplicit subjekt: MARIA AMAT:

VERBAL + IMPLICIT SUBJEKT + evt. EKSPLICIT SUBJEKT KALDES NEKSUS.

(Top)

BILAG 13. VERBER.UREGELMÆSSIGT: ”AT VÆRE/BLIVE”

Infinit form: form uden person-endelse

	LATIN	ITALIENSK	SPANSK	FRANSK
INFINITIV	esse	essere	ser	être

Finitte former: former med personendelser

	LATIN	ITALIENSK	SPANSK	FRANSK
PRÆSENS
SINGULARIS 1	su-m	sono	soy	je suis
2	e-s	sei	eres	tu es
3	es-t	è	es	il est
PLURALIS 1	su-mus	siamo	somos	nous sommes
2	es-tis	siete	sois	vous êtes
3	su-nt	sono	son	ils sont

Oversættelse: jeg/ du … er/ bliver

	LATIN imperfectum	ITALIENSK Imperfetto	SPANSK imperfecto	FRANSK imparfait
IMPERFEKTUM Fortid, ikke afgrænset, beskrivende, uafsluttet
SINGULARIS 1	era-m	ero	era
2	era-s	eri	eras
3	era-t	era	era
PLURALIS 1	era-mus	eravamo	éramos
2	era-tis	eravate	erais
3	era-nt	erano	eran

Oversættelse: ”jeg/ du … var/ var ved at/ var i færd med at/ plejede at være”. Fransk ”jeg var”, osv. se STARE Bilag 14.

Nota bene!

PERSON-ENDELSERNE, HER DE LATINSKE:

-o/m, -s, -t, -mus-, tis-, -nt, er implicitte subjekter, der betyder

jeg, du, han/hun/den/det, vi, I, de.

SU-NT er altså VERBAL + IMPLICIT SUBJEKT:

Der kan altid tilføjes et eksplicit subjekt: PUELLAE SUNT:

VERBAL + IMPLICIT SUBJEKT + evt. EKSPLICIT SUBJEKT KALDES NEKSUS

(Top)

BILAG 14. VERBER, UREGELMÆSSIGT: ”AT STÅ/VÆRE/BEFINDE SIG”

Latin: stare: at stå, være, befinde sig

Italiensk: stare: at stå, være, befinde sig

Spansk: estar: at stå, være, befinde sig

Infinit form: form uden person-endelse

	LATIN	ITALIENSK	SPANSK	FRANSK
INFINITIV	sta-re	stare	estar

Finitte former: former med person-endelse

	LATIN	ITALIENSK	SPANSK	FRANSK
PRÆSENS
SINGULARIS 1	st-o	st-o	est-oy
2	sta-s	st-ai	est-ás
3	sta-t	st-a	est-á
PLURALIS 1	sta-mus	st-iamo	est-amos
2	sta-tis	st-ate	est-áis
3	sta-nt	st-anno	est-án

Oversættelse: jeg/ du … befinder mig/ dig, er

	LATIN Imperfectum	ITALIENSK Imperfetto	SPANSK imperfecto	FRANSK imparfait
IMPERFEKTUM Fortid, , ikke afgrænset, beskrivende, uafsluttet
SINGULARIS 1	sta-ba-m	st-avo	est-aba	j’ét-ais
2	sta-ba-s	st-avi	est-abas	tu ét-ais
3	sta-ba-t	st-ava	est-aba	il ét-ait
PLURALIS 1	sta-ba-mus	st-avamo	est-ábamos	nous ét-ions
2	sta-ba-tis	st-avate	est-abais	vous ét-iez
3	sta-ba-nt	st-avano	est-aban	ils ét-aient

Oversættelse: ”jeg befandt mig, var/ var ved at/ plejede at …; du … etc.”

Fransk mangler de fleste former af STARE. Kun j’étais osv. er bevaret med betydningen ”var”

(Top)

BILAG 15. VERBER. Infinitte former

Infinitte former har ikke person-endelse.

		PERFEKTIV		IMPERFEKTIV
	*Latinsk* *Italiensk* *Spansk* *Fransk*	*Perfectum infinitiv*	*Perfectum participium* *Participio passato* *Participio* *Participe passé*	*Praesens infinitiv* *Infinito* *Infinitivo* *Infinitif*	*Praesens participium* *Participio presente* - *Participe présent*	*Gerundium* *Gerundio* *Gerundio* *Gérondif*	*Gerundiv* - - -
Former	*Latin* *Italiensk* *Spansk* *Fransk*	amavisse: at have elsket - - -	amatus amato amado aimé: elsket	amare amare amar aimer: at elske	amans amante amante amant: elskende, idet/ fordi/ som NN elsker (elskede)	amandum: at elske amando amando en amant: elskende, idet NN elsker (elskede) / ved at elske	amandus: som bør elskes - - -

Se BILAG 16 angående bemærkninger til de enkelte former!

(Top)

BILAG 16. VERBER. Infinitte former. Bemærkninger til de enkelte former.

dvs. former der ikke kan have 'person-endelse'.

PERFEKTIV

IMPERFEKTIV

Sprog

Perfectum infinitiv

Perfectum participium

Praesens infinitiv

Praesens participium

Gerundium

Gerundiv

Bemærkninger

Latin

aktiv

1 verbal-substantiv, ubøjeligt

2. infinit verbal med tilhørende led

passiv,

1. verbal-adjektiv,bøjes i køn

og tal, efter 1-2 bøjning,

2. former af esse + perfektum participium: samensatte datider/former i passiv

aktiv,

1. verbal-substantiv ubøjeligt,

2. infinit verbal med tilhørende led

aktiv,

1. verbaladjektiv, bøjes i køn og tal,3. bøjning,

2. infinit verbal med tilhørende led

aktiv,

1.verbal-substantiv,n bøjes efter 2 bøjning

samme betydning som præsens infinitiv

passiv,

verbal-adjektiv,

bøjes i køn og tal, 1-2 bøjning

Italiensk

passiv,

1.verbal-adjektiv, bøjes

i køn og tal

2. former af essere/venire /andare + participio passato: passiv

3 former af avere/essere + participio passato: sammen-satte datider/former i aktiv

som latin

aktiv,

1.verbal-adjektiv, bøjes i køn og tal,

2. infinit verbal

(sjældent)

aktiv,

ubøjeligt verbalsubstantiv

1.adverbielt om måden

2. stare /andare + gerundio:

samtidighed/progression

3. infinit verbal med tilhørende led; svarer til

tids-, betingelses-, årsags -ledsætning

Spansk

Passiv,

1. verbal-adjektiv,bøjes i køn og tal

2. former af ser/estar + participio: passiv

3. former af haber + participio: sammensatte datider/former i aktiv

1. som latin:

2. som almindeligt substantiv:

el amar

3. indtrædende

handling:

al amar

aktiv

1. infinit verbal, attributivt

2. substantiv:

el/la amante

eller præposition:

durante

aktiv,

ubøjeligt verbalsubstantiv

1.adverbielt om måde, middel

2. former af estar /seguir /continuar + gerundio: progression

3. infinit verbal med tilhørende led; svarer til

tids-, mådes-, betingelses-ledsætning

Fransk

Passiv,

1.verbal-adjektiv,bøjes i køn og tal,

2. former af être + participe passé: passiv,

3. former af avoir/être + participe passé: sammensatte datider/former i aktiv

som latin

aktiv,

1.verbaladjektiv, bøjes i køn og tal,

2. ubøjet infinit verbal med tilhørende led; svarer til tids-, relativ -årsags-ledsætning

aktiv,

'en' + participe présent; verbal-substantiv, ubøjet infinit verbal med tilhørende led; angiver: middel, eller svarer til:

tids-ledsætning

(Top)

BILAG 17. SYNTAKS PÅ TVÆRS FOR TO-SPROGEDE ELEVER

Leg med sprogene!

Bed din familie om at hjælpe dig med at oversætte følgende små sætninger så korrekt som muligt til dit modersmål.

Skriv først ned på dit sprogs alfabet (hvis I har et andet alfabet), prøv dernæst på at gengive sætningerne med latinske blokbogstaver.

Sæt pile mellem ordene på dit modersmål og de danske ord, så man kan se hvilke ord der svarer til hvilke. Sæt streg under eventuelle endelser og sæt også pile mellem endelserne på de to sprog.Du skal kunne forklare mig, hvordan dine sætninger er opbygget, hvis jeg ikke forstår det du/I har skrevet. (Det lyder skrapt, men lad os prøve).

SUBSTANTIVER OG ADJEKTIVER.

KONGRUENS dvs overens-stemmelse i køn/ kasus /tal mellem flere sammenhørende ord.

Bøjes substantiverne i tal? Bøjes adjektiverne i køn og tal? Står adjektiverne foran eller bagved substantiverne?

En smuk pige

Modersmål:……………………………………………………………………………………………

Med latinske bogstaver:……….……………………………………………………………………

En smuk dreng

Modersmål:……………………………………………………………………………………………

Med latinske bogstaver:……….………………………………………………………………………

De smukke piger

Modersmål:……………………………………………………………………………………………

Med latinske bogstaver:……………………………………………………………………………….

De smukke drenge

Modersmål:……………………………………………………………………………………………

Med latinske bogstaver:……………………………………………………………………………….

SUBSTANTIVER OG VERBER.

KONGRUENS dvs overensstemmelse i køn/ kasus/ tal/ person mellem flere sammenhørende ord.

Bøjes substantiver i kasus?

Passer verbal-leddets endelse med subjektet i person, tal og eventuelt i køn?

Pigens far

Modersmål:……………………………………………………………………………………………

Med latinske bogstaver:……………………………………………………………………………….

Drengens far

Modersmål:……………………………………………………………………………………………

Med latinske bogstaver:……………………………………………………………………………….

BILAG 17.2. SYNTAKS PÅ TVÆRS FOR TO-SPROGEDE ELEVER

Pigerne ser drengene

Modersmål:……………………………………………………………………………………………

Med latinske bogstaver:……………………………………………………………………………….

Drengen læser bogen

Modersmål:……………………………………………………………………………………………

Med latinske bogstaver:………………………………………………………………………………..

Drengene læser bøgerne

Modersmål:……………………………………………………………………………………………

Med latinske bogstaver:………………………………………………………………………………..

Retter subjektsprædikatet sig efter subjektet i køn og tal?

Moderen er sød

Modersmål:……………………………………………………………………………………………

Med latinske bogstaver:………………………………………………………………………………..

Faderen er er sød

Modersmål:……………………………………………………………………………………………

Med latinske bogstaver:……………………………………………………………………………….

Er der forskellige kasus for direkte objekt (genstandsled) og indirekte objekt (hensynsled)?

Pigen giver drengen en bog/ Pigen giver en bog til drengen

Modersmål:……………………………………………………………………………………………

Med latinske bogstaver:……………………………………………………………………………….

KONGRUENS dvs overens-stemmelse i person / tal/ køn/ - mellem flere sammenhørende ord.

Finitte verbal-former.

Er der overensstemmelse mellem verbal-endelser og subjektet i person, tal og eventuelt køn? Vi taler om person-endelser på verbet.

Jeg gav

Modersmål: ……………………………………………………………………………………………

Med latinske bogstaver:………………………………………………………………………………..

Du gav (’du’ er masculinum)

Modersmål: ……………………………………………………………………………………………

Med latinske bogstaver:……………………………………………………………………………….

BILAG 17.3. SYNTAKS PÅ TVÆRS FOR TO-SPROGEDE ELEVER

Du gav (’du’ er femininum)

Modersmål: ……………………………………………………………………………………………

Med latinske bogstaver:………………………………………………………………………………..

Han gav

Modersmål: ……………………………………………………………………………………………

Med latinske bogstaver:……………………………………………………………………………….

Hun gav

Modersmål: ……………………………………………………………………………………………

Med latinske bogstaver:………………………………………………………………………………..

Vi gav

Modersmål: ……………………………………………………………………………………………

Med latinske bogstaver:………………………………………………………………………………..

I gav (’I’ er masculinum)

Modersmål: ……………………………………………………………………………………………

Med latinske bogstaver:………………………………………………………………………………..

I gav (’I’ er femininum)

Modersmål: ……………………………………………………………………………………………

Med latinske bogstaver:………………………………………………………………………………..

De gav (’de’ er masculinum)

Modersmål: ……………………………………………………………………………………………

Med latinske bogstaver:………………………………………………………………………………..

De gav (’de’ er femininum)

Modersmål: ……………………………………………………………………………………………

Med latinske bogstaver:………………………………………………………………………………..

KONGRUENS dvs overensstemmelse i person / tal/ køn/ kasus mellem flere sammenhørende ord.

Infinitte verbal-former, dvs substantiver og adjektiver der er dannet af verber

PPA = præsens participium aktiv = lang tillægsform, ender på ’–ende’på dansk, et verbal-adjektiv:

En læsende dreng

Modersmål:………………...…………………………………………………………..………………

Med latinske bogstaver:………………………………………………………………………………..

En læsende pige

Modersmål:………………...…………………………………………………………..………………

Med latinske bogstaver:………………………………………………………………………………..

BILAG 17.4. SYNTAKS PÅ TVÆRS FOR TO-SPROGEDE ELEVER

PPP = perfektum participium passiv = kort tillægsform , ender på ’–t’ på dansk,

1. Som verbal-adjektiv:

En elsket dreng

Modersmål:………………...…………………………………………………………..………………

Med latinske bogstaver:………………………………………………………………………………..

En elsket pige

Modersmål:………………...…………………………………………………………..……………….

Med latinske bogstaver:………………………………………………………………………………..

2.PPP sammen med et hjælpeverbum: afsluttet fortid/ før nutid:

Hun har læst en bog

Modersmål:………………...…………………………………………………………..………………

Med latinske bogstaver:………………………………………………………………………………..

Infinitiv = navneform, ender på ’-e’ på dansk, et verbal-substantiv:

At læse er nyttigt

Modersmål:………………...…………………………………………………………..………………

Med latinske bogstaver:………………………………………………………………………………..

Pigen elsker at læse

Modersmål:………………...…………………………………………………………..………………

Med latinske bogstaver:………………………………………………………………………………..

(Top)

BILAG 18. Forslag til lille ”tværsprogskursus” i 1.g klasserne ved skolestart.

OPLÆG til ’Tværsprog’ efteråret 2001. Bilag til PR-møde 21.6.01:

Tværsprog i 1.g.

1. Oplæg til ’Tværsprog’ ved LS og AP en time på PR-mødet d.4.sept.

2. ’Tværsprog’ for alle 1.g’ere på flexdag tirsdag d. 18. sept kl 8 – 11.40 ved LS, DH, AP + X antal sproglærere.

3. ’Tværsprog’ for alle 1.g’ere på flexdag onsdag d. 10. okt kl. 9 – 11.40 ved LS, AP + X amtal sproglærere.

PLANLÆGNING:

LS og AP introducerer på PR-mødet 4.9 ’Tværsprog’s-projekt. ’Samordning’ og ’træk på samme hammel’.

Oversigt over de områder som dansk- og sproglærerne skal undervise eleverne i inden første flexdag d. 18 september og inden anden flexdag onsdag d. 10 oktober.

Inden 18. september:

a. Indføre international grammatisk terminologi, når et grammatisk fænomen introduceres (der udleveres en fortegnelse over den grammatiske terminologi vi foreslår som fælles på Metropolitanskolen)

b. Undervise i og indøve ordklasser

c. Lave en test i august og gemme svarene, således at man kan sammenligne elevernes viden ved start og ved 1. flexdag (der udleveres ordklassetest til alle 1.g’ere).

d. Bruge ’kongruens’ som et paraply-begreb, og lave små kongruens-øvelser, således at eleverne ser morfologien anvendt.

e. Lære eleverne ordet ’kongruens’, samt en fælles definition på begrebet (udleveres).

f. Undervise i og begynde at træne ledanalyse: subjekt, subjektsprædikat, direkte objekt, indirekte objekt, verballed. (der udleveres grafisk oversigt over ledanalyse)

Inden 10. oktober:

a. Udbygge undervisningen i ovenstående.

b. …..

c. …….

Flexdag d. 18. sept. Kl 8 – 11.40.

a. Ordklassejagt og test.(Multiple choice; der gives karakter; der sammenholdes med resultatet fra skolestart)

b. Fælles gennemgang af ledanalyse; se ovenfor.

c. Test i ledanalyse (der gives karakter)

d. Skatteleg på skolen. Posterne er grammatiske spørgsmål.

Flexdag d. 10 okt. Kl 8 – 11.40.

a. Undervisning i ordbogsopslag. Nødvendigheden af at kende ordklasserne og international terminologi for at forstå indretningen af ordbogen.

b. Test i ordbogsopslag. (der gives karakter)

c. Fortsat gennemgang og øvelser i led- og sætningsanalyse.

Alle 1.-g klasser deltager. Der laves en plan for hvilke fag og hvor mange timer og lærere hvert fag skal bidrage med. ’Sprog på tværs’ udleveres i alle 1.g. klasser.

(Top)

[1] Vi takker Lino Vogt der har bidraget med italienske eksempler.

	Latin	Italiensk	Spansk	Fransk
Pronominer
	quis hvem (f & m nom s)	chi		qui
	quem, quos hvem (f &m akk s, m akk pl)		quién, quiénes
	quid *hvad* (n, nom&akk s)	che (cosa)	qué	que, quoi

	quo modo:på hvilken måde, hvordan (abl)	cóme	cómo	comment

	quantus, quantum, quanti, quantos (m&n nom&akk s, m nom&akk pl) quanta, quantam, quantae, quantas (f nom&akk s, f nom&akk pl) *hvor megen, - meget, -mange*	quanto, quanti quanta, quante	cuánto, cuántos cuánta, cuántas	combien

	qualis, quales (m&f nom s, - nom&akk pl) *hvilken, -et,-e*	quale, quali	cuál, cuáles	quel, quels (m) quelle, quelles (f)
Adverbier
	quando: hvornår	quando	cuando	quand
	ubi: hvor de ubi (sen latin) *fra hvor: hvorfr*a	dóve: hvor NB! di dóve hvorfra	o (gammelt)	où d’où hvorfra
	unde: hvoraf, hvorfra de unde (sen latin) *fra, hvorfra*	donde: hvoraf ,hvorfra	dónde: hvor NB! de dónde:hvorfra	dont hvorfra, hvis (genitiv)

IMPARFAIT

NUTIDSAKSE

PERFEKTIV

IMPERFEKTIV

Singularis

Pluralis